Stenhuset dysse ved Strands

1: Stenhuset er en af mange fine dysser på Djurskand. Her dyssekammeret set fra syd.

2: En afmærket trampesti fører fra vejen op til dyssen som ligger på en lille høj.

3: Dyssekammeret set fra øst med sten fra den tilstødende kammergang.

4: Fra kammergangen er der bevaret 4 bæresten. Her set fra oven fra toppen af dyssens dæksten.

5: Stenhus-dyssen set fra nord. Mod syd er en betagende udsigt over Begtrup Vig.

6: Den store dæksten på dyssen har flere indhuggede skålgruber fra bronzealderen.

7: Dyssekammeret set indefra. Den tonstunge dæksten balancerer fint på bærestenene.

 

I det bølgede Mols-landskab, på nordsiden af vejen mellem Torup og Strands, ligger en af de mange velbevarede storstensgrave som findes på Djursland. Den er ikke udgravet, og der kendes ingen fund fra den, så afgravningen, som har frilagt det smukke dyssekammer fra den forseglende gravhøj der oprindeligt omgav kammeret, er sikkert sket for mange år siden.

En afmærket trampesti  (1) leder fra asfaltvejen frem til højen, hvorfra der er en smuk udsigt over det omgivende landskab og hav. Dyssekammeret  (2) er af den sene, såkaldte polygonale - dvs. mangekantede - type, som er den yngste dyssetype blandt bondestenalderens mange gravformer. Mod øst markerer et mellemrum mellem to af dyssens 5 bæresten gangåbningen til den ligeledes stensatte kammergang, hvoraf 4 bæresten  (3) stadig står på deres oprindelige plads. Dækstenen over gangen mangler, men på gravkammeret  (4) ligger den stadig. På toppen af dækstenen ses omkring 5 små cirkelrunde fordybninger. Det er kultiske skåltegn  (5) som sædvanligvis er blevet tilføjet i bronzealderen.

Man kan sagtens kravle ind i gravkammeret, og kommer der en regnbyge er der fint læ herinde. Mellemrummene mellem både gangens og gravkammerets bæresten  (6) har oprindeligt været helt lukket med flade opmurede stenfliser i en såkaldt ”tørmur”. Herved blev gravkammeret fuldstændigt forseglet, og man undgik at jord skred ind i kammeret.
Uden tørmuren og den omgivende høj får man til gengæld i dag en fin fornemmelse af, hvorledes den 8-10 tons tunge dæksten balancere på kammerets bæresten. Det er ikke underligt, at man tidligere troede, at kun kæmper med overnaturlige kræfter kunne bygge sådanne monumenter, og at der gennem tiden opstod mange sagn og fortællinger om gravhøjenes og dyssernes beboere.

En ting adskiller dog ”Stenhus-dyssen” fra de fleste andre. Dyssekammeret  (1) står nærmest på højen, hvorimod de fleste andre er anlagt på mere eller mindre flad mark, hvorover den omsluttende høj blev bygget. Hvis man flugter den nuværende profil af jordhøjen ind over dyssekammeret, vil det ikke dække kammeret helt, så måske har i al fald en del af dækstenen også været synlig allerede da Tragtbægerkulturens første bønder opførte den i bondestenalderen for lidt over 5.000 år siden.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.