Stenalder-langdyssen i Bulbro Skov

1: Store randsten langs nordsiden af Bulbro-langdyssen set fra nordøst. I højens midte ses afkløvede sten fra et gravkammer

2: Langdyssen ligger idyllisk og let synlig i skovbunden ca. 50 meter øst for skovvejen

3: Store "stævnsten" i østenden af randstenskæden

4: Væltet randsten eller sten fra et gravkammer midt i den afgravede høj set fra sydvest

5: Østende af langdyssen med randsten og afgravet høj med rester fra bæresten i et gravkammer

6: To mindre bæresten fra gravkammer i højens østende

7: Oprindeligt var langdyssens høj en del højere end randstenene som afgrænsede højens sider. Her østenden set fra vest-nordvest

8: Panoramafoto over langdyssen i Bulbro Skov set fra nordøst

 

Bulbro Skov lige øst for Sorø by er en af de gamle klosterskove tilhørende middelalderens store Cistercienserkloster og her ligger stadig to fredede langdysser fra bondestenalderen. Yderligere to, nu helt forsvundne, dysser er registreret i den østlige del af skoven. De to bevarede langdysser fremstår stærkt afgravede og ved den østligste er der opsat en informationstavle. Denne langdysse fremstår næsten helt afgravet i skovbunden og afgrænses nu mest af 24 store randsten, som oprindeligt dannede kantstenene i en nu afgravet langovale øst-vest orienterede høj.

De bevarede randsten repræsenterer væsentligst højens randstenskæde mod øst og syd og adskillige andre sten er tidligere blevet fjernet og sikkert genbrugt til byggeri eller slået til skærver forud for fredningen i 1940.
Det må formodes at langdyssen oprindeligt har rummet flere stenbyggede gravkamre, men nu ses kun de sidste rester fra et gravkammer i form af to sten ca. 1/3 fra højens østende. Vi kender ingen fund fra dyssens afgravning eller yderligere oplysninger om højens skæbne.

Nu er der kun en svag forhøjning indenfor randstenene tilbage fra den store jordhøj, som oprindeligt omsluttede langdyssens gravkamre. Set udefra har dyssen oprindeligt været meget mere monumental end i dag. At gravmonumentet således nu fremstår som en afgravet ruin er desværre en skæbne som har overgået langt størstedelen af de ca. 2.500 storstensgrave, vi stadig har bevaret i det danske kulturlandskab.   De store sten fra især bondestenalderens dysser og jættestuer har altid været eftertragtede byggesten i det - med undtagelse af Bornholm - klippeløse danske landskab. Det var først med Naturfredningsloven i 1937 at vores nu ca. 30.000 fredede fortidsminder blev beskyttet.

Bulbro Skov udmærker sig også på anden vis, idet der for få år siden gennem scanning af jordoverfladen fra fly er registreret omfattende spor fra forhistoriske marker i skovbunden. Markerne er såkaldte "digevoldinger". Det som ses, er de gamle markskel, hvor sten fra markerne blev henlagt og sandfygning sidenhen aflejrede sig. Spredt i skovbunden kan det trænede øje stadig se et mosaikagtigt netværk af små rektangulære marker, som sikkert var i drift i jernalderen og måske har rødder helt tilabge i bondestenalderen omkring 3.6000 f. Kr., hvor dysserne blev opført som fælles gravmonumenter for de afdøde i den såkaldte "Tragtbægerkultur". To smykkefund fra den tidlige jernalder er også gjort i Bulbro Skov og dette understøtter på bedste vis områdets betydning og brug i oldtiden.

 

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.