Fjenneslev runesten og ruin

1: Fjenneslev Kirke med de karakteristiske to tårne set fra nordvest

2: Den smukke "Sassersten" er opsat lige vest for våbenhuset

3: Runeindskriften står smukt indhugget lodret på smalsiden af den trekantede granitsten

4: Runeteksten afsluttes foroven med et kristent kors

5: Runestenen og kirkens tårne spiller flot sammen

6: Runestenen set fra øst

7: Fra vest ses det tydeligt, at runeteksten er indhugget på stenens sydlige smalside

8: Mindelunden nord for kirken med markeret grundrids efter middelalderens ruiner

9: Udsigt fra mindelunden mod kirken. Genforenings-egen i forgrunden blev plantet i 1920

10: Mindestenen på tomten af Asser Rig´s bolig blev rejst i 1903

11: Fjenneslev kirke troner markant i landskabet. Her set fra sydvest

12: Kirkens sydvendte indgangs- parti

13: Kirken indefra. Bemærk de to store granitsøjler i enden af kirkeskibet under tårnene

14: Fjenneslev kirkes smukke kor og kirkeskib

 

Fjenneslev Kirke i den lille landsby Kirke-Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted er en romansk kirke med to syv meter høje tårne, som i modsætning til den øvrige kvaderstens-opbyggede kirke er opført i teglsten. Fjenneslev Kirke indtaget en central rolle i Danmarkshistorien eftersom den er en af den berømte Hvide-slægts kirker. Hvide-slægten var blandt Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige og omtalte slægter, som i 1100-tallet ejede omkring halvdelen af alle ejendomme på det vestlige Sjælland - samt ejendomme øvrige steder og i Skåne. De store besiddelser blev erhvervet gennem slægtens nære relationer til kongemagten, og er sidenhen beskrevet i Saxo´s Danmarks-krønike.

Ærkebiskop Absalon er den mest kendte af Hvide-slægten og et kalkmaleri på kirkens triumfvæg fra 1100-tallet gengiver Absalons forældre, Asser Rig og Inge Eriksdatter, som skænker kirken til Gud. Gamle sagn fortæller, at Inge opførte kirketårnene, da hun fødte to sønner, mens Asser var i krig.
Fjenneslev Kirke er interessant både for et besøg af kirken, men også fordi at der ved kirken er fundet ruiner fra en gård, som formodes at have tilhørt Asser Rig og ved kirkens våbenhus findes en meget flot runesten.

Sasserstenen ved Fjenneslev Kirke.
Runestenen har siden 1982 været opsat lige vest for kirkens våbenhus. Den blev fundet i 1825 under nedrivning af det tidligere kirkegårdsdige, men har oprindeligt stået et andet sted. Som det er tilfældet med de fleste af de godt 200 kendte danske runesten, findes kun et fåtal af runestenene på deres oprindelige sted. Langt de fleste er siden vikingetiden blevet flyttet og som regel til kirker. Måske en handling som afspejler et forsøg på at kristne de gamle hedenske sten?

Runestenens indskrift er meget atypisk da den læses ovenfra og ned på stenens smalside og over teksten ses et indhugget kors, som tydeligt indikerer at runeteksten er fra brydningstiden mellem hedensk og kristen tro omkring år 1000. Runeteksten tilhører stilmæssigt det "Yngre Futhark-alfabet" med 16 tegn og Sasserstenen dateres følgeligt til ca. år 1030.

Teksten som har givet runestenen sit navn lyder: "Sasser rejste stenen og gjorde broen". Med teksten hyldes således afsenderen "Sasser", som rejste stenen, samt den ædle handling han udførte med at opføre en bro. Det må derfor formodes, at runestenen oprindeligt har stået ved en nærliggende bro / overgangssted, som vi for eksempel også kender det fra Sjelbro-stenen. Det bedste bud på den oprindelige placering er "Sasserbro" over Tuelå kun 3 km vest for Kirke Fjenneslev, som må have taget navn efter runestenen - se kort HER. Her undersøgte Sorø Museum i 1982 en stenlagt vej anlagt på kraftige, kløvede egestammer. Om det er denne vej som regnes for broen eller at vejen ledte frem til en træbygget bro over den dengang mere vandrige å, hvor runestenen sikkert var opstillet er endnu ikke afklaret, men fundet af et smykke fra 1100 tallet matcher perfekt sammenhængen med runestenen og Hvide-slægtens store lokale indflydelse.

Ruinen ved mindelunden nord for kirken.
Lige nord for kirken ligger "Mindelunden" hvor grundridset fra en nu jorddækket ruin er markeret i græsset. En opsat mindesten fra 1903 fortæller, at her lå Asser Rigs bolig i den tidlige middelalder og kort øst for ruinen står et egetræ plantet i 1920 til minde om om genforeningen af Sønderjylland.

Den nu ikke længere synlige ruin blev undersøgt af Nationalmuseet i 1891 og repræsenterer kælderen fra et stenbygget hus, som formodes at have indgået i Asser Rigs stormandsgård ved Fjenneslev. Kælderen havde en vestvendt åbning og har sikkert haft hvælvet loft. Bygningen formodes at have været i flere etager, men hverken omfanget af bygningerne eller deres udseende kendes i detaljer. Du kan læse mere om Hvide-slægten på en informationstavle ved Mindelunden eller her (link til PDF-fil)

 

 

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.