Høgshøj gravhøj

1: Højshøj set fra sydvest før skovrejsningen.

3: Gravhøjen ligger ganske tæt på nutidens parcelhusområde. Her set fra nordøst.

4: Vestlige højside af Høgshøj. Oprindeligt var højen vel omkring dobbelt så høj.

5: Høgshøj set fra sydøst.

6: Vestlige højfod af den afgravede høj set fra syd.

7: Grævlinge og ræve har gennem tiden også medvirket til højens nedbrydning. Her i nordre højside.

8: Den fantastisk flotte Kirkemosegård-fibula som blev fundet med detektor i 2013.


På et 9 hektar stort område langs Birke Allé i nordøstsiden af Spentrup by har Randers Kommune i 2014 gennemført et spændende og bynært skovrejsningsprojekt som også omfatter en fredet gravhøj "Høgshøj" fra bronzealderen. Skoven nord for Høgshøj er anlagt med sigte på at anskueliggøre de forskellige skovtyper, som fra oldtiden og til nu har præget Danmark og på sigt forventes det, at skoven også at  bliver hjemsted for et varieret dyre- og fugleliv. Med skoven er der også skabt et godt nærrekreativt område for byens borgere, besøgende og ikke mindst den nærliggende børnehave.

Høgshøj er i dag kun en skygge af oldtidens gravhøj på stedet. Den 1½ x 14 meter store højtomt, som i dag ses, udgør kun den nedre del af en oprindelig stor gravhøj. Højen blev sikkert, sammen med i al fald to andre nærliggende og nu helt sløjfede gravhøje, bygget engang i bronzealderen (1.700-500 f. Kr.)
Høgshøj blev først fredet i 1949 og blev afgravet og beskadiget af agerbruget i tiden forud for fredningen. Til trods for beskadigelserne må højen dog stadig formodes at rumme gravanlæg og fund fra oldtiden - måske særligt de første gravanlæg i bunden af højen som højen rejstes over.

På mange måder er Høgshøj en god repræsentant for en dansk "gennemsnitshøj" i dyrket mark, som især indenfor det seneste århundrede er blevet kraftigt påvirket af det mekaniserede landbrug. Langt størstedelen af de synlige fortidsminder på dyrket land er i dag forsvundet og de tilbageværende udgør kun en lille del af en forsvunden helhed. Lige nord for Haldvej lå der for eksempel tidligere en nu sløjfet langdysse fra bondestenalderen ca. 3.600 f. Kr.

Udgravninger i 2013 og tidligere på markerne lige syd for Høgshøj har også påvist langhuse og en tilhørende gravplads fra den tidlige førromerske jernalder (500 f. Kr. - år 0) samt den efterfølgende romerske jernalder (0 - 400 e. Kr.) Det var disse folk som grundlagde Spentrup og gennem fortsatte udgravninger kan det måske lykkes også at finde spor efter bebyggelse fra den yngre jernalder’ vikingetid og middelalder frem til nutidens by.

Der kendes ikke til fund fra Høgshøj og højen er endnu ikke undersøgt arkæologisk. Et fantastisk flot detektorfund "Kirkemosegård-skatten" fra 2013 er dog værd at omtale i denne forbindelse. På markerne lige syd for Spentrup Kirke fandtes et 5 cm langt dragtsmykke, en såkaldt ”Rygknapfibula”, i guldblik med pålagte filigrantråde og indsatte halvædelstene sammen med 10 små hængesmykker i guldblik. Skattefundet må være henlagt som offer til guderne i en lille, nu indtørret mose på marken og fundet viser tydeligt, at der også omkring år 600, som smykket dateres til, må have været en væsentlig bebyggelse ved Spentrup.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.