Øm Jættestue

1:Øm jættestue set fra sydøst med den tilføjede stenmur langs højfoden.

2: Nordøst-enden af det store gravkammer med åbning til kammergangen til højre i billedet.

3: Stenslæden - den såkaldte "tveje"- som nu er opsat ved P.-pladsen.

4: Skrænten fra den gamle grusgrav bag jættestuen plejes som biotop for markfirben.

5: Jættestuen set fra syd.

6: Den nu åbne kammergang som i stenalderen var helt lukket med dæksten og høj.

7: Indre del af kammergangen ved overgangen til gravkammeret.

8: Sydvest-enden af det imponerende gravkammer. Bemærk de store dæksten i loftet.

9: Nordøst-enden af kammeret. Gangåbningen ses til højre. Bemærk de mange indskudte sten over kammerets bæresten som giver en plan flade for de store dæksten.

10: Et kig ud gennem kammergangen fra gravkammeret. Bemærk den vandrette "nøglesten" som fordeler trykket af de store dæksten ud på kammerets to "hjørnesten".

11: Flotte tørmure i gravkammeret udfylder mellemrummene mellem bærestenene.

12: Gravkammerets sydøstlige langside og gavl mod sydvest. Hjørnestenen i åbningen til kammergangen ses yderst til venstre.

Øm Jættestue ved Lejre

Den yderst velbevarede og over 5.000 år gamle ”Øm jættestue” på vejen mellem Lejre og Øm er blandt de fineste af Danmarks ca. 700 bevarede jættestuer. Den blev fredet allerede i 1833 og fremstår i dag takket være en gennemgribende restaurering i 2003 yderst besøgsvenlig og illustrativ.

Jættestue-graven, som ligger tæt på endnu en storstensgrav kun 350 m. mod nordvest hedder også ”Tværhøj”. Den blev opdaget i 1832, da tre sønner fra den nærliggende Øm Klostergård var på markarbejde i kartoffelmarken, som dengang dækkede højen. Da de holdt pause, så de et dybt hul ind i højen, som vakte deres nysgerrighed og gravelyst – for måske rummede højen store rigdomme? Under udgravninger den følgende søndag fik de adgang til kammeret gennem at fjerne de inderste dæksten over gangen.  De fandt også gravens dengang jordfyldte gang og gangåbningen, som var dækket af den store sten, som nu ligger uden for højen til venstre for indgangen. Rigdom og skjulte skatte var der dog ikke meget af inde i det siden oldtiden urørte gravkammer og kammergang. Kun menneskekogler, et enkelt lerkar, 11 flintøkser, 7 flintmejsler og 1 benmejsel, 1 flintdolk, ben- og ravperler samt en dragtnål, et bæltespænde og fragmenter af en dolk i bronze fandtes spredt i kammeret og gangen. De fleste knogler blev genbegravet i højen og genstandsfundene blev senere overgivet til ”Oldsagskommissionen” i København – forløberen for nutidens Nationalmuseum.

Bronzenål, -spændet og dolken er særlig interessante, idet de er langt yngre end lerkarret og de øvrige fund og tydeligt viser, at jættestuen blev genbenyttet i bronzealderen – ca. 3.500 år efter dens opførelse. En sådan genbenyttelse af jættestuen– både som grav og kultsted - er mere reglen end undtagelsen for bondestenalderens storstensgrave.

Lige siden den tidlige fredning i 1833 har jættestuen været offentlig tilgængelig og på grund af nærheden til Roskilde har stenaldergraven altid været et yndet udflugtsmål. I forbindelse med fredningen blev der i 1834 opført et omsluttende stengærde langs højfoden og en træbygget indgangsportal ved starten af den 6,8 m. lange sydøst-vendte kammergang. Stendiget omkring højen står stadig og set udefra adskiller jættestuen sig en del fra det oprindelige gravanlæg. Da jættestuen blev opført var den omsluttet af en randstenskæde med store sten, hvor mellemrummene ofte blev udfyldt med flade stenfliser – en såkaldt ”tørmur”. Frem til restaureringen i 2003 blev det antaget, at stenene fra den oprindelige randstenskæde var blevet genanvendt til for eksempel byggeri eller slået til skærver for jernbaner eller veje. Overraskelsen var derfor stor, da en mindre prøvegravning indenfor nutidens stenmur omkring kammergangens åbning viste, at den oprindelige randstenskæde stadig ligger bevaret, men nu skjult i højfylden bag stengærdet og derfor stadig må formodes at omslutte den oprindelige høj. Randstenene blev i bondestenalderen benyttet som offerplads til de afdøde. Især omkring indgangen blev mad- og drikofre i Tragtbægerkulturens fantastisk fint ornamenterede lerkar henstillet, som under arkæologiske udgravninger nu ses som tykke lag af lerkarskår.

Denne brug blev til fulde bekræftet under restaureringen, idet der ud over en del lerkarskår i de gamle jordlag ved indgangen fandtes en lille stenhylde i tørmuren mellem randstenene til venstre for indgangen med fint ornamenterede lerkarskår, som viser at hylden, blev brugt til af hensætte lerkar på til de afdøde.

En anden vigtig opdagelse under restaureringen var, at der stadig findes et fint stenbrolagt gulv i gravkammeret. I dag er det af hensyn til bevaring og de mange besøgende forseglet med et lag ral. Fra andre jættestuer ved vi, at kammergulvene tilmed kan være rumopdelte med kantstillede stenfliser, som må afspejle en specifik brug - for eksempel som en gravplads for særlige betydningsfulde medlemmer af klanen eller bestemte familier eller befolkningsgrupper.

De mange ritualer og skikke som helt sikkert har været forbundet med gravlæggelserne i Tragtbægerkulturens storstensgrave får vi gennem arkæologiske undersøgelser kun lejlighedsvis små glimt af, men tendensen er tydelig: Storstensgravene afspejler et både teknologisk og ideologisk langt mere avanceret samfund end tidligere antaget.

Den lave, smalle og 6,8 m. lange kammergang var i oldtiden helt lukket, så man udefra kun så den lille adgangsåbning ved højfoden, hvorfra man så ad gangen måtte kravle frem til det lukkede og mørke gravkammer. 7 par bæresten i gangen ses i dag, men nu er kun de inderste 3 stenpar overdækket af dæksten, hvorved adgang for den besøgende nu er langt lettere. Tæt på den indre ende af kammergangen ses såkaldte ”karmsten”, som er den stenbyggede dørkarm for kammergangens indre dør til gravkammeret.

Det var den såkaldte ”Tragtbægerkultur” der i midten af bondestenalderen omkring 3.100 f. Kr. stod bag opførelsen af jættestuen. Graven dateres ret præcist af et en kulstof-14 prøve af birkebark fra tørmuren i gravkammeret, som fremkom under restaureringen i 2003. Birkebark er et velkendt naturmateriale, som blev anvendt som fugtspærre mellem gravens sten. Sammen med pålagte stenfliser, knust flint, ler og grus på ydersiden af kammeret og gangen blev graven næsten hermetisk lukket for vand- eller jordindtrængning.

Det ovale 7 x 1,8 m. store NØ-SV orienterede gravkammer med i alt 15 bæresten og 4 meget store dæksten repræsenterer Tragtbægerkulturens fuldt udviklede storstensgrav, som modsat i modsætning til de tidligere dysser - fra starten af - blev opført som en fællesgrav. Bag opførelsen af de skønsmæssigt 25.000 storstensgrave Tragtbægerkulturen opførte ud over det ganske land ligger en enorm kollektiv investering og arbejdsindsats i kultens tjeneste.

Opbygningen af jættestuen illustreres også fint af en 8 tons stor sten på en træslæde (”Tveje”) ved parkeringspladsen lige vest for jættestuen. Stenen blev brugt på Fællesdyrskuet i Roskilde i 1990 til at illustrere bondestenalderens fantastiske byggeteknik og –skik i forbindelse med storstensgravene. På dyrskuet kunne besøgene prøve kræfter med at trække stenen rundt på stenaldermanér med reb og træruller og efter dyrskuet blev stenen placeret ved Øm jættestue. Læs mere herom på skiltet ved parkeringspladsen.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.