Vielsted langdysse ved Gyrstinge Sø

1: Vielsted-langdyssens to smukke gravkamre set fra sydøst

2: Oversigt over langdyssen med p-plads set fra nordøst

3: Oprindeligt dækkede højen næsten helt langdyssens to gravkamre

4: Fredningsstenen ud for højens østside markerer langdyssens tidlige frivillige fredning før Naturfredningsloven i 1937

5: Langdyssen to gravkamre set fra nordøst

6: Langdyssen to gravkamre set fra sydøst

7: Det nordre gravkammer med rester af tilstødende stensat kammergang som ledte ud til højfoden

8: Den tonstunge store dæksten over det sydlige gravkammer er velvalgt med flad underside, som danner loft i kammeret

9: Oprindeligt så man måske toppen af dækstenene i toppen af den langovale jordhøj. Her stenen over sydkammeret set fra vest

10: Bære- og dæksten i det nordlige gravkammer set fra sydøst

11: Oprindeligt var mellemrummene mellem bære-og dæksten udfyldt med en "tørmur" af flade stenfliser, som helt forseglede gravkammeret

12: Den fantastisk flotte runddysse på marken 500 meter øst for langdyssen

 

Ret ud til vestsiden af Nyrupvej ca. 500 meter syd for Vielsted ligger en yderst lettilgængelig, velbevaret og seværdig langdysse som repræsentant for lokalområdets utallige fortidsminder og fund fra især bondestenalderen. På marken 500 meter øst for langdyssen ligger også en meget smuk og velbevaret og næsten intakt runddysse, som tydeligt ses på afstand, men hertil er der ikke offentlig adgang.

Langdyssen dateres til ca. 3.400 f. Kr. og blev opført som fælles gravsted for de første bønder under den såkaldte "Tragtbægerkultur", som grundlagde agerbruget i Danmark. I modsætning til jægerstenalderens omstrejfende jæger-samler samfund tragtbægerkulturen gradvist mere bofaste og deres dysser (rund- og langdysser) samt de store jættestuer med ét stort fælles gravkammer kan ses som udtryk for den tætte tilknytning til lokalområdet. som opstod i forbindelse med agerbruget.

Langdyssen indeholder to synlige, gravkamre, som oprindeligt lå helt dækket af den nu delvist afgravede jordhøj, som de store randsten omslutter. At dyssen er så velbevaret, skyldes sikkert, at den tidligere lå i haven til en nu nedlagt ejendom på stedet, samt at den blev fredet tidligt gennem en frivillig overenskomst, hvilket fredningsstenen i granit med indhugget "F.M." for Fredet Mindesmærke ud for den sydøstlige højfod markerer. Det var først med Naturfredningslovens indførelse i 1937, at alle synlige fortidsminder automatisk blev omfattet af fredning. Herved ophørte brugen af fredningssten for størstedelen og blev i stedet afløst af tinglyste deklarationer på den tilhørende ejendom.

Der kendes desværre ikke til fund fra langdyssen og åbningen og afgravningen af gravkamrene må tilskrives almindelig "skattegravning" i ældre tid, da dyssen allerede henlå med åbne gravkamre ved Nationalmuseets første beskrivelse af stedet i 1877.
Ved det nordre kammer er der bevaret dele af kammergangen fra højens vestside, samt en tærskelsten (dørtrin) ved overgangen til gravkammeret. Ved det sydlige kammer ses gangen derimod atypisk i højens længderetning mod nord. Forklaringen kan være, at højen oprindeligt blev opført som en runddysse med ét kammer (det sydlige), som så senere blev udvidet til en langdysse med det nordre kammer. Det kan kun en fremtidig arkæologisk undersøgelse afgøre, da højens omsluttende randstenskæde i så fald også er blevet omsat eller udvidet til dens nuværende rektangulære form.

 

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.