Vium gravhøje

1: Troldhøj set fra øst med Klargård høj i skellet i baggrunden.

2:Trampestien fra Vium Kirke set fra øst.

3:Den lave ret forgravede gravhøj ud til trampestien. I baggrunden Vium Kirke.

4: Vium Kirke og trampestien set fra vest.

5: Nordsiden af den nyplejede Troldhøj.

6:Troldhøj på marken set fra nordøst.

7: Udsigten mod øst fra Troldhøj mod Vium Mose .

8: Udsigt mod vest fra Troldhøj over bakkerne mod Klargård Høj.

9: Vium Kirke set fra syd.

10: Interiør fra Vium Kirke.

11:Vium kirkes smukke romanske døbefont.

12: Kalkmalerier i loftet af Vium Kirke.

 

Vium kirkes menighedsråd og Silkeborg Kommune åbnede i 2014 en attraktiv natursti på kirkens jorder vest for Vium Kirke, som ud over en flot naturoplevelse giver en fin mulighed for at opleve et par af bronzealderens store gravhøje på egnen. Lokal skiltning ved stien giver yderligere oplysninger.

Det skovklædte bakkedrag nordvest for kirken hæver sig indtil 86 meter over havet og omgives mod øst af mosearealet ved Vium Mose. Dette var et klassisk landskab for bronzealderens bopladser og landbrug med marker tæt på både skov og vand. Moseområdet var i bronzealderen et helligt sted, hvor blandt andet ofringer til guderne fandt sted. Mange gange var det yderst værdifulde genstande, som blev ofret i moserne. Smykker i bronze og guld samt de velkendte lur-horn er blot nogle få eksempler.

To store gravhøje "Troldhøj" og "Klargård Høj" kroner landskabet nordvest for Vium Kirke og højene fremstår nu fint plejet og ryddet for trævækst, hvorved de ligesom i bronzealderns åbne overdrevs-landskab igen ses viden om. Højene indgår i en hel række af højtliggende gravhøje fra denne periode på den jyske højderyg, som i løbet af bronzealderen næsten antog karakter af én stor gravplads. Ingen af højene er undersøgt - ej heller en tredie, ret lav og temmelig forgravet, men fredet høj, som ligger ud til stien ca. 150 meter syd for Troldhøj.

Storhøjene fra bronzealderen indeholder som regel adskillige gravanlæg tilføjet gennem perioden. I bunden egekistegrave og lidt senere i midten af bronzealderen stenkister med brændte ben og gravgaver fra afdøde, hvorunder gravhøjen ofte blev udvidet. I toppen af højene er der endvidere som regel tilføjet adskillige gravurner, da brandgravsskikken i den yngre del af bronzealderen og frem til afslutningen ca. 500 f. Kr. blev helt enerådende. Oprindeligt var storhøjene som regel omgivet af adskillige mindre og for en stor del yngre gravhøje, hvorved gravpladsen efterhånden dækkede store arealer.

Højbyggeriet i bronzealderen var en kolossal investering af både arbejde og frugtbare tørv, som blev skrællet af og oplagt i højene. Samlet vidner de om en fælles ideologi og et klasseopdelt høvdingesamfund. Til de største gravhøje - se f.eks. Hohøj - blev der brugt op mod 20.000 m3 græstørv, fra arealer som ellers kunne indgå i landbruget. Højene havde sikkert også afledte funktioner som markering af det lokale territorium og fungerede samtidig som samfundets samlingsplads. Mange af gravhøje er også genanvendt som for eksempel signalplads ("Baunehøj") i nyere tid ved afbrænding af bål på højtliggende gravhøje, som kunne ses viden om. I middelalderen blev mange også brugt som rettested for kriminelle - herom vidner stednave som "Galge- og Stejlehøj". Troldhøj ved Vium er givetvis opkaldt efter folketroens opfattelse af oldtidens gravhøje som hjemsted for overnaturlige kræfter, nisser og trolde, som man ikke skulle komme i konflikt med ved for eksempel at grave i højen. Så mange gange har folketroen faktisk beskyttet fortidsminderne mod overgreb og ødelæggelse.

På en tur til Vium er den smukke kvaderstenskirke, som blev grundlagt ca. 1150,  absolut også et besøg værd. Kirken er en klassisk romansk stenkirke med tilføjet tårn i gotisk stil engang i 1400-tallet. Indenfor står en smuk granit-døbefont fra kirkens grundlæggelse og loftet har kalkmalerier med apostle og helgener, som blev afdækket i 1967, men menes at stamme fra 1500-tallet.

En anden ting Vium Kirke er kendt for er at digterpræsten Steen Steensen Blicher blev født på Vium præstegård 11. oktober 1782. På forpagterboligen, hvor præstegården oprindelig lå, ses en mindeplade over Blicher og ved P.-
pladsen nedenfor præstegårdshaven står en mindesten rejst på Blichers 100- års dag.

Til toppen

 

Copyright:

Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mere her.