Industrialisering og det moderne kulturlandskab
Skiftet fra den katolske til den protestantiske tro markerer overgangen fra middelalder til "nyere tid".
I forhold til de ca. 15.000 år som er gået siden sidste istid, og hvor mennesket har opholdt sig i Danmark, fylder de seneste 500 år af vores forhistorie ikke meget. Indholdsmæssigt er det dog uden tvivl den periode som både har præget landskabet og ændret menneskets levevilkår mest. Karakteristisk for perioden er den hele tiden accelererende udvikling inden for åndsliv, videnskab, teknik og samfundsstruktur.
Gennem byernes fremkomst og vækst fra middelalderen og gennem nyere tid, industrialiseringen, landbrugets mekanisering og den enorme udbygning af veje, jernbaner og andre transportveje er det tidligere naturlandskab nu omformet til et menneskepræget kulturlandskab. Heri ligger fortidens mange monumenter og spor nu ofte som isolerede enkeltelementer uden direkte forbindelse til deres oprindelige sammenhæng. I Danmark suppleres de næsten 32.000 fortidsmindefredninger - som hovedsageligt er fra oldtiden - med omkring 9.000 fredede bygninger som beskriver nyere tids kulturhistorie og den arkitektoniske udvikling.
De største bygninger er kongemagtens slotte og herregårdene, hvorunder størstedelen af jorden hørte i 1500-tallet. (Se f.eks. Skanderborg Slot) Landskabet var dengang et godslandskab, hvor en meget stor del af landbefolkningen var beskæftiget som hoveri- eller fæstebønder. Kongens krongods udgjorde hen ved halvdelen af landets areal, og riget blev reelt styret af højtstående adelsmænd uden at den almindelige befolkning havde nogen indflydelse.
Af periodens begyndende opbygning af infrastruktur, med veje, broer og milepæle (Se Sjelbro og Gråmølle Bro) opstod gradvis nutidens Danmark med sit tætte net af veje, jernbaner, strømforsyninger, telekommunikation og færgeruter. Forudsætningen herfor var den fuldstændige og detaljerede opmåling af landet, der fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet. Den var tillige grundlaget for den mest omfattende, planlagte omlægning af landskabsbilledet nogensinde, nemlig landboreformerne omkring 1800. Her sluttede landsbyfællesskabets kollektive jorddyrkning, og bøndernes gårde rykkede fra landsbyerne ud på de nye selvejerlodder, der markeredes med hegn i form af sten- eller jorddiger. Tidligere tiders naturskov blev i 1800-tallet også erstattet af menneskeskabte plantager med indførte træsorter (se f. eks. Tåstrup Plantage )
I periodens slutning – fra sidst i 1800-tallet – flyttede store dele af landbefolkningen ind til byerne, hvor de fandt beskæftigelse i industrialismens fabriks- og produktionsanlæg eller i handel og kontor (Se Ballen og Birkesig kalkovn). Deraf opstod det Danmark, vi kender i dag.
Heller ikke denne periode var imidlertid uden sine ufredstider. Christian d. IV førte krige både i Sverige og Tyskland; senere kom svenskekrigene i midten af 1600-tallet, og i 1800-årene først Napoleonskrigene og derefter de Slesvigske Krige, der endte med nederlag til Danmark og Sønderjyllands afståelse. Endnu synlige levn efter disse krige er de skanser og voldanlæg, som kan ses ved Danmarks kyster. (Se f.eks. Ryes skanse, Udbyhøj skanse, Roneklint og Lushage skanser). Landskabet rummer også adskillige spor fra 2. verdenskrig (Se f.eks. Hohøj / Alstrup Krat og Masnedø)
@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@
Har du lyst til at se mere - så se her:
Klik her for at besøge fortidsmindeguidens lokaliteter fra nyere tid..
Se mere om nyere tid på Nationalmuseets hjemmeside.
Se eller gense DR´s fantastiske serie: "Historien om Danmark" - "Reformation og renæssance"
Se eller gense DR´s fantastiske serie: "Historien om Danmark" - "Enevælde og oplysningstid"