Haversdås langhøj og dysse Dysse Guide Bonde Stenalder

8830 Tjele
  • 1: Haversdås langhøj set fra øst.
  • 2: Den afmærkede trampesti fra parkeringspladsen. I baggrunden ses jættestuen.
  • 3: Den velbevarede jættestue med tilstødende kammergang set fra sydøst.
  • 4: Indhugget skåltegn på dækstenens overside.
  • 5: Indre af jættestuens kammer med velbevaret tørmur mellem bærestenene.
  • 6: Haversdås langhøjen på marken set fra sydøst.
  • 7: Langhøjens østende med informationsskilt.
  • 8: Vestenden af langhøjen med spredte randsten.

 Administration

Ejerforhold: : 
Privatejet
Oprettet: : 
2001
Sidste rettelse: : 
01-2011
Tilsyn og beskadigelser:

Kulturarvsstyrelsen - KUAS

Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 56.525908
Længdegrad: 9.792663
UTM-system : 
E 548763 N 6264897

 Beskrivelse

Haversdås langhøj og dysse

På markerne øst for Haversmose ca. 3,5 km. NNV. for Læsten, ligger to flotte gravanlæg fra bondestenalderen, hvortil der er offentlig adgang ad en afmærket sti langs markskellet fra en mindre parkeringsplads ud til offentlig vej.

Haversdaas langhoj dysse 01Haversdås langhøj set fra øst.

Østligst ligger en øst-vest orienteret 100 m. lang, 15 m. bred og indtil 2,5 m. høj langhøj fra den tidlige del af bondestenalderen, men det første man møder på stien fra parkeringspladsen er en velbevaret stenopbygget jættestue i en gravhøj.

Haversdaas langhoj dysse 02Den afmærkede trampesti fra parkeringspaldsen. I baggrunden ses jættestuen.

Jættestuens omsluttende jordhøj er - som det næsten altid er tilfældet - blevet delvist afgravet i nyere tid. Herunder er dækstenene over den ØSØ-vendte kammergang og over N-enden af gravkammeret blevet fjernet. Over kammerets S-ende ligger stadig en meget stor dæksten, og på oversiden af denne ses ca. 5 små indhuggede skålformede fordybninger - såkaldte "skåltegn" - som typisk blev indhugget i den efterfølgende bronzealder.

Haversdaas langhoj dysse 03Den velbevarede jættestue med tilstødende kammergang set fra sydøst.

Det nærmest pæreformede gravkammer som ikke er undersøgt arkæologisk, fremstår meget illustrativt med 7 bæresten som understøtter dækstenene, og i den tilstødende kammergang ses yderligere 3 bæresten. Mellemrummene mellem bærestenene er hermetisk udfyldt med opstablede, flade stenfliser i en såkaldt tørmur, som forhindrede den omgivende jordhøj i at skride ind i gravkammeret og gangen. Jættestuen er på grund af sit pæreformede kammer nærmest en overgangsform mellem de tidlige dysser og den fuldt udviklede jættestue som typisk har et større og mere rektangulært gravkammer.

Haversdaas langhoj dysse 04Indhugget skåltegn på dækstenens overside.

Når man fortsætter ad stien over marken vest for jættestuen ses den store langhøj "Haversdås" på den tilstødende mark mod NV.

Haversdaas langhoj dysse 05Indre af jættestuens kammer med velbevaret tørmur mellem bærestenene.

Også denne høj har navn efter et gammel sagn, som har sammenhæng med gravhøjen "Havershøj", ca. 1 km. længere mod vest på den anden side af Haversmose, hvor Kong Have ifølge folketroen boede. I Haversdås boede også en konge. Kongerne forbød da deres to børn at blev kærester og få hinanden. Derfor måtte de mødes i smug om natten, hvor pigen tændte lys i mosen for at vise sin elskede vej. Men en dag slukkede en troløs terne lysene og drengen druknede i mosen. Som straf herfor siger sagnet, at den utro terne nu sidder som en fugl og kvidrer på stenene ved Haversdås.

Haversdaas langhoj dysse 06Haversdås langhøjen på marken set fra sydøst.

Langhøjen er særlig i østenden ret afgravet og her ses også en del sten som muligvis stammer fra ødelagte gravanlæg i højen. De jordopbyggede langhøje optræder typisk ret tidligt i bondestenalderen, og kan rumme såvel træ- som stenbyggede gravanlæg. Gravene er mange gange blevet tilføjet løbende, hvorved højene er blevet meget lange.

Haversdaas langhoj dysse 07Langhøjens østende med informationsskilt.

Spredt i overfladen ses også flere sænkninger som må formodes at rumme sammensunkne eller plyndrede gravkamre. Langs foden af langhøjen har der stået store sten. Flere af disse ses i vestenden og langs den nordre langside. Du kan opleve tilsvarende langhøje ved Givehøje, Rude Strand og i Hørret Skov.

Haversdaas langhoj dysse 08Vestenden af langhøjen med spredte randsten.

 Administration

Ejerforhold: : 
Privatejet
Oprettet: : 
2001
Sidste rettelse: : 
01-2011
Tilsyn og beskadigelser:

Kulturarvsstyrelsen - KUAS

Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 56.525908
Længdegrad: 9.792663
UTM-system : 
E 548763 N 6264897

 Adgang til fortidsmindet

 Adgangsbeskrivelse

  • Fra hovedvej 16: Randers-Viborg, ret vest for Læsten by drejes ad Haversmosevej mod Hvidding.
  • Følg vejen 2,8 km. og drej til højre ad Hammershøjvej imod Nørbæk.
  • Parker på den lille græsklædte parkeringsniche i nordre vejside ved vejsvinget ca. 700 m. fremme.
  • Herfra følges til fods den ca. 300 m. lange trampesti mod nord langs det østlige markskel til jættestuen og yderligere ca. 250 m. mod vest og nord til langhøjen på marken vest for jættestuen.

Faciliteter

  • Afmærket trampesti og informationsskilt ved østenden af langhøjen (den vestligste høj)
  • Afstand til fortidsminde: 300 / 550 m.

Særlige forhold

  • Følg den afmærkede sti og vis hensyn til markafgrøder.
  • Hund skal føres i snor.
Haversdås langhøj og dysse - Adgang
Luftfoto venligst udlånt af COWI
Haversdås langhøj og dysse - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS
Haversdås langhøj og dysse - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS