Sømarkedyssen Dysse Guide Bonde Stenalder

4791 Borre
  • Somarkedyssen-01
  • Somarkedyssen-02
  • Somarkedyssen-03
  • Somarkedyssen-04
  • Somarkedyssen-05
  • Somarkedyssen-06
  • Somarkedyssen-07
  • Somarkedyssen-08
  • Somarkedyssen-09
  • Somarkedyssen-10
  • Somarkedyssen-11
  • Somarkedyssen-12
  • Somarkedyssen-13
  • Somarkedyssen-14
  • Somarkedyssen-15
  • Somarkedyssen-16
  • Somarkedyssen-17
  • Somarkedyssen-18

 Administration

Ejerforhold: : 
Privatejet
Oprettet: : 
2011
Sidste rettelse: : 
02-2021
Tilsyn og beskadigelser:

Kulturarvsstyrelsen - KUAS

Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 54.99111
Længdegrad: 12.500998
UTM-system : 
E 723956 N 6099409

 Beskrivelse

Den smukke Sømarke-dysse ligger hele 90 meter over havet lige øst for Sømarke by på det østlige Møn nær Møns Klint og dermed i det kuperede landskab kaldet "Høje Møn". Navnet giver sig selv efter dyssens nærhed til Sømarke by - som betyder "den yderste by ved søen".

Somarkedyssen 01Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med skåltegn, set fra øst.

Dyssen er en såkaldt polygonal (mangekantet) runddysse, hvoraf kun det afgravede gravkammer malerisk står tilbage i dag. Højen som i stenalderen omkring 3.400 f. Kr. omsluttede hele graven er for længst gravet bort og kun en forhøjning udenfor dyssens 7 store bæresten i gravkammeret og stenene fra den syd-syd-øst vendte gang er tilbage. Oprindelig har højen i al fald gået op til underkant af den enorme dæksten over gravkammeret og omkring midten af den tilbageværende dæksten over gangen.

Somarkedyssen 02Fra Sømarke by viser skilte vej til dyssen.

Hvornår dyssen blev frilagt vides ikke. Da Nationalmuseet første gang beskriver dyssen i 1880, så den ud som nu og den fredes samme år gennem en frivillig overenskomst. Afgravningen er derfor af ældre dato og kæden af store randsten, som sikkert også oprindeligt omsluttede højen, forsvandt sikkert samtidig. Dyssens nære beliggenhed ud til vejen som gennem århundreder har passeret lige nord forbi dyssen har nok også gjort den til et let mål for både stenhugst og skattegravning.

Somarkedyssen 03Det smukke dyssekammer set fra vest.

Vi kender derfor ej heller til eventuelle fund fra dyssen og den må formodes at være blevet plyndret for al indhold i gammel tid, hvorunder også de opstablede tørmure mellem kammerets og gangens bæresten sikkert også forsvandt.

Somarkedyssen 04Vejen her genne tiden slidt sig dybt ned forbi dyssen. Her set fra vest med sten langs stien som sikkert stammer fra dyssen.

Det fortælles, at den store dæksten som ligger over gravkammeret engang blev spaltet af et lyn. Faktum er dog, at selv om stenen er flækket mangler næsten 1/4-del af stenens nordøst-side og den er tydeligvis afsprængt. Historien om et lynnedslag er vist mest et dække over tidligere tiders stenhugst hvorunder også ovenfor omtalte randsten blev helt fjernet.

Somarkedyssen 05Dyssekammer og fredningssten set fra øst.

Det som gør Sømarkedyssen specielt - ud over dens maleriske udseende og smukke beliggenhed - er, at der på oversiden af den atypiske, store dæksten, som dækker begge sæt bæresten i kammergangen, i følge Nationalmuseets beskrivelse er indhugget mere end 180 cirkulære fordybninger - såkaldte "skålgruber", - hvor af de største er omkring 5 cm. i diameter. Skålgruberne tilknyttes bronzealderens kult (1.700 - 500 f.Kr.) og er altså således i al fald 1.700 år yngre end Sømarke-dyssens opførelse.

Somarkedyssen 06Udenfor kammeret anses højen der omsluttede dyssen stadig. Her set fra øst.

Oversiden af kammergangens dæksten må altså have været synlig og tilgængelig på dette tidspunkt. De kultiske handlinger, som ligger bag indhugningen af skålgruberne, lader sig sjældent forklare rationelt. Skåltegnene er, som mange af bronzealderens helleristningsbilleder, fortsat en gåde. Traditionelt menes de at indgå i tidens frugtbarhedskult - for eksempel i forbindelse med jordens dyrkning eller menneskets eller dyrs forplantning.

Somarkedyssen 07Dyssekammeret set fra sydvest.

I forbindelse med et nyt registreringsprojekt af helleristninger på Møn er Sømarke-dyssen igen blevet undersøgt. Herunder blev dyssens utallige skålgruber optegnet og optalt og det viste sig at de tidligere registreringer langt fra omfattede alle skålgruber. I alt blev der således registreret 458 skålgruber på Sømarke-dyssen (se foto nedenfor). 10 tidligere ikke registrerede findes nær toppen på en af bærestenene i gravkammeret og på dækstenen over gravlammeret blev der fundet 3. På en sten i stenrækken som ligger langs stien vest for højen - og som sikkert er sten der oprindeligt indgik i dyssen - findes yderligere en skålgrube.

Somarkedyssen 08Sømærkedyssen ligger højt i landskabet. Her set fra nordvest.

Skåltegn optræder ved en lang række storstensgrave og sten ved gravhøje. I Vordingborg Kommune kan du for eksempel se dem ved bronzealderhøjen i Oreby Skov. Se også gravhøjen Mandbjerghøj vest for Randers.

Somarkedyssen 09Den store afsprængte dæksten over gravkammeret.

Vi finder næppe nogensinde et endegyldigt svar på disse magiske symboler fra en fjern fortid, men kan blot fascineres over at de stadig, efter mere end 3.000 år, ses på toppen af en sten i nutidens menneskeprægede kulturlandskab.

Somarkedyssen 10Dyssen set fra sydøst ind gennem kammergangen.

Somarkedyssen 11Dækstenen er revnet - efter sigende efter et lynnedslag.

Somarkedyssen 12Kammergang med dæksten set fra nordvest.

Somarkedyssen 13Dækstenen over gangen med i alt 445 indhuggede skålgruber.

Somarkedyssen 14Kammergangens dæksten set fra top af kammerets dæksten mod sydøst.

Somarkedyssen 15Detalje af de utroligt flotte skålgruber på dækstenens overside.

Somarkedyssen 16Dækstenen over gangen med opmalede skåltegn. Foto venligst udlånt af Prøhl / Milstreu

Somarkedyssen 17Et kig inde fra gravkammeret ud gennem kammergangen.

Somarkedyssen 18Dækstenen hviler på toppen af kammerets bæresten, men de øvrige tørmure og indskudte sten som lukkede kammeret mangler.

 Video

 Administration

Ejerforhold: : 
Privatejet
Oprettet: : 
2011
Sidste rettelse: : 
02-2021
Tilsyn og beskadigelser:

Kulturarvsstyrelsen - KUAS

Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 54.99111
Længdegrad: 12.500998
UTM-system : 
E 723956 N 6099409

 Adgang til fortidsmindet

 Adgangsbeskrivelse

  • I Magleby på østsiden af Møn drejes der fra Klintevej (vej 287, Stege - Møns Klint) mod nord ad Sømarkevej til Sømarke.
  • I Sømarke by drejes vestover ad den 1. vej til højre "Stendyssevej".
  • Følg vejen ca. 700 og parker hensynsfuldt i vejsiden ved dyssen, som ligger ret ud til sydsiden af vejen.

Faciliteter

  • Informationsskilt ved dyssen.
  • Afstand til fortidsminde: 25 m.

Særlige forhold

  • Adgang er kun tilladt på friarealet og stierne ved og omkring dyssen.
  • Hunde skal føres i snor.
  • Iagttag de dårlige oversigtsforhold på stedet
Sømarkedyssen - Adgang
Luftfoto venligst udlånt af COWI
Sømarkedyssen - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS
Sømarkedyssen - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS