Klinteskoven gravhøje Gravhøj Guide Bronzealder

4791 Borre
  • 1: Klinteskoven er rig på især gravhøje fra bronzealderen. Højene er i kraft af skoven for en stor del bevaret i store grupper modsat på åbent land, hvor størstedelen af højene gennem tiden er blevet sløjfet. Her en stor velbevaret bronzealdersgravhøj fra højgruppen i nordsiden af
  • 2: Klinteskoven er en spændende skov og langs stien ind til grav- højene i
  • 3: Gravhøjene ligger jævnt spredt på en naturlig forhøjning gennem skoven.
  • 4: De fleste gravhøje er meget velbevarede i kraft af deres beliggenhed i skov.
  • 5: Store randsten langs højfoden omslutter de gamle gravhøje.
  • 6: En af de lavere og lidt yngre gravhøje i skoven som sikkert blev anlagt i yngre bronzealder.

 Administration

Ejerforhold: : 
Privatejet
Oprettet: : 
2011
Sidste rettelse: : 
02-2021
Tilsyn og beskadigelser:

Kulturarvsstyrelsen - KUAS

Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 54.978094
Længdegrad: 12.520992
UTM-system : 
E 725307 N 6098026

 Beskrivelse

Klinteskovens bronzealdergravplads på Møn

I den meget kuperede og afvekslende Klinteskov på østenden af Møn - det såkaldte Høje Møn - findes adskillige fredede fortidsminder, som er bevaret i kraft af skovens beskyttende virkning.

Det er især gravhøje som ligger i grupper på de skovens højeste steder og giver et godt indtryk af hvor tæt og hvor mange høje der især i bronzealderen (1.700 - 500 f.Kr.) blev rejst over det ganske land. Selv om moderne industriel skovdrift med store maskiner mange steder har været "hård kost" for fortidsminderne, har især gamle højskove som Klinteskoven på kuperet terræn som regel virket beskyttende på bevaringen af både mange og forskellige fortidsminder. Fortidsminder der for længst er blevet sløjfet på det åbne agerland, eller hvor tidligere tiders højgrupper nu kun fremstår som enkeltliggende høje uden den oprindelige sammenhæng.

I "Plantehaverne" i den vestlige del af Store Klinteskov, ved skovens nordlige skel til campingpladsen, ligger en stor højgruppe, som giver et godt indtryk af bronzealderens højgrupper og gravpladser. Ingen af højene er arkæologisk undersøgt. Adgang til højene sker lettest ad den afmærkede skovsti som fra sydøst ved parkeringspladsen ved vestsiden af Store Geddesø leder frem til højen. Gravhøjene er anlagt på skovens højeste punkt - en lang vestnordvest - østssydøst orienteret forhøjning i skoven som mod sydøst går over i våd- området ved Store Geddesø.

Højene i området udgør en højgruppe med mere end 20 gravhøje af varierende størrelse. De store høje er sikkert de ældste rejst i begyndelsen af bronzealderen, hvor begravelserne først foregik i udhulede egekister og sidenhen i stenkister af opbygget af store flade sten.

Omkring storhøjene rejstes nye høje, nogle af mindre størrelse, og endeligt ligger der en række relativt små gravhøje, som kan formodes at være fra den yngre del af bronzealderen, hvor ligbrænding efterhånden blev den helt dominerende gravform. Disse små gravhøje kan godt være svære at få øje på da de kun er omkring ½ m. høje og 5-6 m. i diameter. Højenes ringe størrelse er dog på ingen måde udtryk for en tilsvarende lav kulturhistorisk værdi. Størrelsen er blot et resultat af den gravform (ligbrænding) som blev benyttet.

De små høje kan også indeholde flere begravelser over lang tid - se for eksempel den udgravede høj i Alstrup Krat ved Mariager. Brandgrave med gravurner blev også tilføjet i de gamle storhøje, hvorved disse høje kan opfattes som en lille gravplads i sig selv.

 Video

 Administration

Ejerforhold: : 
Privatejet
Oprettet: : 
2011
Sidste rettelse: : 
02-2021
Tilsyn og beskadigelser:

Kulturarvsstyrelsen - KUAS

Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 54.978094
Længdegrad: 12.520992
UTM-system : 
E 725307 N 6098026

 Adgang til fortidsmindet

 Adgangsbeskrivelse

  • Højene ligger i Klinteskoven ved Møns Klint.
  • Følg landevej 287 fra Stege til Møns Klint.
  • Ved indkørslen i Klinteskoven efter passage af campingpladsen, parkeres der på P-pladsen i vestsiden af Klintevej.
  • Herfra følges skovstien mod vest til gravhøjene i løvskoven ca. 400 m. inde i skoven og lige op til campingpladsen.

Faciliteter

  • Ingen
  • Afstand til fortidsminde: 400 m.

Særlige forhold

  • Skovgæster har ikke adgang til campingpladsen.
  • Hunde skal føres i snor.
  • Husk at du er gæst i en privatejet skov. Det betyder f.eks. at færdsel kun er tilladt på veje og stier. Læs mere om adgang i private skove HER.
Klinteskoven gravhøje - Adgang
Luftfoto venligst udlånt af COWI
Klinteskoven gravhøje - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS
Klinteskoven gravhøje - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS