Trehøje gravplads Gravplads Guide Middelalder, Bronzealder

8420 Knebel
  • 1: Trehøje-gravhøjene - her set fra syd - kroner det smukke overdrevslandskab i Mols Bjerge.
  • 2: Parkeringspladsen ved Trehøje set fra sydvest.
  • 3: Informationskilt og folderkasse ved Trehøje.
  • 4: Udsigt fra Trehøje mod Knebel Vig.
  • 5: Trehøje-området er et af Danmarks største og flotteste overdrevsarealer.
  • 6: Den sydvestligste af Trehøje-gravhøjene med Knebel Vig i baggrunden.
  • 7: Bronzealdersgravhøjene repræsenterer en enorm arbejdsindsats.
  • 8: I toppen af højene ses højens beskyttende stenpakning flere steder.
  • 9: Fredningssten med kongekrone og FM-mærke for Fredet Mindesmærke.
  • 10: Udsnit af kort fra 1800-tallet viser de store lyngarealer omkring Trehøje.
  • 11: Pløjeprincippet ved kultivering af højryggede agre (Tegn. Jens Bech)
  • 12: Udsigten over Knebel Vig vest for Trehøje.

 Administration

Ejerforhold: : 
Statsejet
Oprettet: : 
2001
Sidste rettelse: : 
02-2021
Tilsyn og beskadigelser:
Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 56.204836
Længdegrad: 10.53097
UTM-system : 
E 595022 N 6229952

 Beskrivelse

Trehøje bronzealdergravplads i Mols Bjerge

Trehøje-gravhøjene i centrum af den store arealfredning i Mols Bjerge ligger i det måske smukkeste overdrevslandskab som er tilbage i Danmark, og stedet besøges af titusinder på alle tider af året.

Trehoje gravplads 01Trehøje-gravhøjene - her set fra syd - kroner det smukke overdrevslandskab i Mols Bjerge.

Ad grusveje kan man køre gennem Mols Bjerge, og afmærkede stiruter understøttet af forskellig markinformation fører gennem det på visse steder yderst kuperede terræn.

Trehoje gravplads 02Parkeringspladsen ved Trehøje set fra sydvest.

Fra toppen af gravhøjene ved Trehøje (127 m.o.h.) findes den mest imponerende panoramaudsigt over det omliggende landskab og hav, som sikres gennem et stort og vedholdende plejearbejde, som gennem de seneste årtier bl.a. har frilagt området for slørende nåletræsbevoksninger. Afgræsning med kreaturer, får og heste sikrer også, at området bevarer sin åbne overdrevskarakter.

Trehoje gravplads 03Informationskilt og folderkasse ved Trehøje.

Overdrevsarealet omkring Trehøje er gammelt græsnings- og agerland, som blev grundlagt allerede i oldtiden. Da området ikke har været udsat for moderne kultivering, ses stadig mange spor fra fortiden. Det åbne græsklædte overdrevslandskab med spredt løvtræsbevoksning stammer fra begyndelsen af bronzealderen for 3-4.000 år siden, hvor løsgående kvæg afgræssede arealet, og opbrød den tidligere tætte skovbevoksning.

Trehoje gravplads 04Udsigt fra Trehøje mod Knebel Vig.

De monumentale og højtliggende gravhøje i Mols bjerge, hvoraf Trehøje blot er de største og mest iøjnefaldende, stammer fra samme tid. Selvom ingen af højene er undersøgt arkæologisk, blev højene sikkert grundlagt over rigt udstyrede egekister med de mest betydelige personer fra bronzealderens høvdingesamfund (se Borum Eshøj), og siden hen tilføjet adskillige andre grave (se Egehøj).

Trehoje gravplads 05Trehøje-området er et af Danmarks største og flotteste overdrevsarealer.

Der blev også tilføjet mindre høje omkring de første storhøje, og efterhånden opstod en egentlig gravplads, hvoraf hen ved 30 gravhøje stadig ligger indenfor 2 km afstand fra Trehøje.

Trehoje gravplads 06Den sydvestligste af Trehøje-gravhøjene med Knebel Vig i baggrunden.

Til de største af bronzealderens gravhøje er der brugt op til ca. 650.000 græstørv. I fladeareal svarer dette til, at tørven fra hen ved 7 hektar frugtbart land skulle afskrælles, transporteres og opstables for blot at bygge en enkelt af storhøjene. I den ældre bronzealder (1.800 - 1.000 f. Kr.) hvor højbyggeriet var på sit højeste, anslås det, at der rejstes mellem 100 og 150 gravhøje årligt i landet. Totalt kender vi omkring 60.000 gravhøje fra bronzealderen i Danmark, men kun ca. 25 procent er bevaret i dag. Bronzealderens højbyggeri afspejler således en enorm investering af frugtbar agerjord til rituelt brug, samt en efter vor målestok nærmest uhyrlig manuel arbejdsindsats.

Trehoje gravplads 07Bronzealdersgravhøjene repræsenterer en enorm arbejdsindsats.
De første fredninger af gravhøjene ved Trehøje blev gennemført allerede i 1895. Fredningssten ved enkelte gravhøje markerer disse tidlige, frivillige fredninger.

Trehoje gravplads 08I toppen af højene ses højens beskyttende stenpakning flere steder.

Frem til 1700-tallet var den marginale sandmuld på området opdyrket af bønderne fra Vistoft, hvorefter lyngen dækkede området.

Trehoje gravplads 09Fredningssten med kongekrone og ”FM”-mærke for "Fredet Mindesmærke".

De smalle og langstrakte marker - de såkaldte højryggede agre - fra denne opdyrkning ses stadig på arealet omkring højene, og er et af Danmarks bedste bevarede eksempler på denne gamle driftsform.

Trehoje gravplads 10Udsnit af kort fra 1800-tallet viser de store lyngarealer omkring Trehøje.

De typisk 8-15 m brede og bølgeformede marker opstod ved gentagende, langsgående tilpløjning mod midten af de smalle marker, hvorved der også gradvist opstod sænkninger mellem de enkelte marker - de såkaldte agerrener. De højryggede agre ses bedst i skrålys om aftenen fra en af gravhøjene, hvorfra udsigten over både Knebel, Begtrup og Ebeltoft Vig også er fantastisk.

Trehoje gravplads 11Pløjeprincippet ved kultivering af højryggede agre (Tegn. Jens Bech)

I oldtiden har der sikkert også været små marker på Trehøje-området. De blev pløjet med den simple ard-plov som modsat middelalderens hjulplov ikke vendte jorden. Markerne blev blot opfuret på kryds og tværs, og mange gange har udgravninger af gravhøje vist, at højene som jo forsegler et lille stykke af det oprindelige land, blev anlagt på gamle marker. I jordoverfladen under gravhøjene ses således et ofte farverigt ”spaghetti-mønster” fra ardpløjningen, og der kendes også flere eksempler på, at der forud for gravhøjens opførelse blev foretaget f.eks. rituelle ompløjninger af stedet, hvor højen skulle ligge.
Med de omfattende fredninger af det gamle kulturlandskab i Nationalpark Mols Bjerge er også disse mere undseelige, men arkæologisk og naturvidenskabeligt vigtige, levn fra fortiden sikret mod fremtidig ødelæggelse.

Trehoje gravplads 1212: Udsigten over Knebel Vig vest for Trehøje.

 Video

 Administration

Ejerforhold: : 
Statsejet
Oprettet: : 
2001
Sidste rettelse: : 
02-2021
Tilsyn og beskadigelser:
Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
FREDNINGSNR.:
STEDNR.:

 Find Fortidsmindet med GPS

GPS : 
Breddegrad: 56.204836
Længdegrad: 10.53097
UTM-system : 
E 595022 N 6229952

 Adgang til fortidsmindet

 Adgangsbeskrivelse

  • I Rønde by drejes ad Kaløvej mod Ebeltoft.
  • Efter Nappedam lystbådehavn drejes til højre ad Havhusevej mod Vrinners / Knebel.
  • I Vrinners by drejes til venstre mod Agri.
  • Fortsæt forbi gadekæret og kirken i Agri og tag grusvejen til højre ved afslutningen af asfaltvejen ind i Mols Bjerge øst for byen.
  • Fortsæt ca. 1,5 km. frem til Toggerbo og følg herfra grusvejen til højre ca. 1,6 km til Trehøje.
  • Parkeringsplads nedenfor højene.

Faciliteter

  • Stor parkeringsplads med afmærkede stiruter gennem området.
  • Informationsskilt om Trehøje og gratis informationsfolder over Mols Bjerge i folderkassen ved parkeringspladsen.
  • Mols Bjerge udstilling ved Toggerbo og Naturcenter Karpenhøj.
  • Afstand til fortidsminde: 50 m.

Særlige forhold

  • På grund af muligheden for at køre gennem Mols Bjerge og helt frem til Trehøje er stedet også velegnet for en udflugt for gangbesværede og handicappede.
  • I god vejr er området også ideelt for en udflugt med madkurv.
  • Udvis agtpågivenhed af hensyn til brandfaren i området
  • Hunde skal føres i snor.
  • Undgå slidskader på gravhøjene - følg de anlagte stier.
Trehøje gravplads - Adgang
Luftfoto venligst udlånt af COWI
Trehøje gravplads - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS
Trehøje gravplads - Adgang
Kortmateriale Copyright KMS