Barhøj Dyssetomt
Dyssetomten Barhøj på Møn ligger markant og let synlig fra Grønsundvej lige vest for Store Damme. Højen er afgravet på alle sider i ældre tid og det tilbageværende 18 x 14 m. store og indtil 2,5 m. høje gravanlæg har sikkert oprindelig været betydelig større i stil med de øvrige storstensgrave, som Møn heldigvis stadig er så rig på.
Dyssen havde allerede sit nuværende udseende før 1880, hvor Nationalmuseet første gang beskriver stedet som en sløjfet høj med rester af et gravkammer. "Stenknive og Potter ere fundne og solgte" konstaterer beskrivelsen, så gravningen i højen har nok mest haft karakter af skattejagt.
Så vi har desværre ikke i dag noget nærmere kendskab til hvad der blev fundet og hvor det befinder sig. Handel med oldsager var før Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af fortidsminderne i 1937 almindeligt forekommende. En stor del af både Nationalmuseet og de lokale museers samlinger fra denne tid er faktisk opkøbt fra private. Nationalmuseet opkøbte for eksempel i 1908 en flintøkse fundet på marken ca. 375 m. syd for Barhøj.
Ud fra hvad der i dag ses, kan det ikke afgøres om Barhøj indeholdt en dysse eller en jættestue. Når man står på højen ses kun enkelte jordfaste sten i højens overflade og vi ved ikke hvad højen stadig skjuler af fund og anlæg. Det kan kun afgøres gennem en arkæologisk udgravning.
Omridset af den oprindelige høj ses dog stadig som en svag cirkulær forhøjning af ca. 25 m. i diameter omkring højen. Så det har været et markant stort anlæg, hvoraf det ser ud til at nutidens høj repræsenterer den centrale højkerne.
Da Barhøj-dyssen i bondestenalderen for omkring 5.500 år siden blev opbygget stod havet omkring 1 m. højere end i dag. Det betyder, at de lavtliggende enge vest for højen mod Grønsund, Letten og Bogø dengang var under vand. Havet lå således dengang kun omkring 700 m. sydvest for Barhøj. Fred- ningen af Barhøj i 1945 sikrer at dette vigtige landskabselement også kan opleves i fremtiden.