Hørret Skov er en gammel skov, og har derfor bevaret adskillige fortidsminder og -levn fra både bondestenalder, jernalder og historisk tid til i dag. Oprindeligt var skoven fælles græsningsskov for bønderne i Langballe og Hørret, med denne brug ophørte med fredskovsforordningen i 1805. Herefter overgik skoven til Wilhelmsborg Gods, og sådan var ejerskabet frem til 1973, hvor Århus Kommune erhvervede skoven. I J. Laursens bog ”Fortidens spor i Århusskovene” kan du læse mere om skovens spændende historie og de mange fortidsminder.
Moesgård Museum foretog i 1976-77 udgravninger af 4 stenaldergrave i Hørret Skov, hvoraf de 3 stadig ses som markante fredede fortidsminder. Nordøstligst i skoven ligger et lille dyssekammer sat af 5 kløvede sten som oprindeligt indgik i en stenomsat, N-S orienteret langhøj. Dyssekammeret har en østvendt åbning og dækstenen mangler. I jernalderen blev der tilføjet en lille rundhøj hen over langhøjen, hvorunder kammergulvet i dyssen blev opgravet. Keramikfund fra det forstyrrede kammergulv dateres til Tragtbægerkulturen ca. 3.200 f.Kr., fandtes også en stridsøkse fra yngre bondestenalders Enkeltgravskultur i disse lag. Øksen repræsenterer sikkert en gravgave fra en sekundær anlagt begravelse i dyssen.
Det næste gravanlæg findes i skovens vestlige del, hvor en næsten helt ødelagt runddysse ligger delt af skovvejen N-S gennem skoven. Forhøjninger på hver side af skovvejen er rester fra den omsluttende høj, og øst for vejen står stadig enkelte sten fra den østvendte kammergang til dyssekammeret, som er fjernet på grund af skovvejen.
Udgravningen viste spor fra 6 bæresten i dyssekammeret, som har været omsluttet af en høj på ca. 10 m i diameter. Højen var opbygget af små sten, og langs foden stod ca. 70 cm store randsten. Ved overgangen mellem kammeret og gangen markerede en tærskelsten, at kammeret har været tillukket med en træ- eller stendør.
Selv om dyssen var kraftigt beskadiget af skovvejen, var der alligevel bevaret en del af gulvet i dyssekammeret lige under vejen. Gulvet var belagt med hvidbrændt flint, og her lå også flere gravgaver: En sleben stenøkse, en smuk flintflække og lerkar fra en af Tragtbægerkulturens karakteristiske ornamenterede fodskåle. Foran kammergangsåbningen mod øst fandtes lignende keramik.
Lige syd for højen står 3 bautasten, som ud fra keramikfund formodentlig blev rejst i jernalderen. Måske markerer de, at der også i jernalderen blev foretaget begravelser i dyssen. Til den sydligste sten knyttes en gammel historie. Krybskytten ”Svenske” som ulovligt forsynede sig af skovens vildt, blev pågrebet på fersk gerning af en skovfoged, som efter sigende slog ham ihjel på den sydligste sten!
Det mest markante fortidsminde i Hørret Skov ligger SSØ for ovennævnte runddysse. Man følger blot skovvejen ca. 650 m mod syd indtil krydset. Her følges vejen mod NØ (til venstre) endnu ca. 150 m. Ud til østsiden af skovvejen ligger så en flot NØ - SV orienteret og 18 x 7 m stor langdysse (6) med et centralt placeret gravkammer og kort 2 m lang NØ-vendt kammergang. Dyssen blev restaureret efter udgravningen i 1976 og fremstår nu meget smukt, med den næsten intakte randstenskæde som omslutter højen.
I kammeret fandtes kun enkelte gravgaver, bl.a. et par rørformede ravperler, men omkring offerarealet lige udenfor gangåbningen midt på østsiden lå en stor mængde sønderslået keramik. Også her mangler dækstenen over gravkammeret, som var belagt med stenfliser og ildskørnet flint. Ud for langdyssens nordende er der opsat et informationsskilt.
Hvis man går et lille stykke ind i skoven SØ for langdyssen, kan man i øvrigt se flere langsgående sænkninger i skovbunden. Det er gamle hulvejsspor, som måske har rod helt tilbage i oldtiden. Vejsporene leder ned til stensatte vadesteder over Fiskebækken lige syd for dyssen.
Det sidste fortidsminde som skal omtales her, ligger i skoven få meter syd for Fiskebækken, hvor en lille sti fra skovvejen leder ind til en lav høj.
I midten af højen ligger den eneste kendte stenkiste i Århusskovene fra den sene bondestenalder. Stenkisten blev opført af den såkaldte Enkeltgravskultur (2.800-2.400 f.Kr.). Under udgravningen i 1976 fandtes et retvægget keramikbæger samt en pilespids af flint, som begge er karakteristiske for enkeltgravskulturen. Stenkisten måler 3 x 1 m og er lidt over ½ m dyb. 2 af oprindeligt 4 dæksten, som sikkert har været delvist synlige i oldtiden, er bevaret over kisten.