I dag, mere end 5.000 år efter opførelsen, er Ildbjerggård-langdyssen stadig blandt de flotteste og mest seværdige storstensgrave fra bondestenalderens som findes i Østjylland. At dyssen fremstår så velbevaret skyldes også en delvis restaurering i 1957, hvorunder bl.a. flere udvæltede randsten omkring den 25 m lange og ca. 7,5 m brede langdysse blev genrejst.
Adgang sker til fods ad den korte trampesti i markskellet fra sognevejen øst for dyssen, og kort efter ses den flotte dysse på marken.
Fredningsstenen på højen afslører af den blev fredet ganske tidligt i 1887.
Langdyssen er orienteret nordøst - sydvest og indeholder 2 stenbyggede gravkamre, hvortil der fra den sydøstlige langside fører en nu delvist sammenskredet gang. I det nordøstlige gravkammer mangler dækstenen over kammeret, og med undtagelse af en enkelt bæresten lige udenfor kammeret er alle bære- og dæksten fra gangen også forsvundet.
Stenene er sikkert blevet genbrugt andet steds til enten byggeri eller som skærver til f.eks. veje eller jernbaner.
Det sydvestlige gravkammer er med undtagelse af de manglende gangsten næsten intakt, og dækkes stadig af en stor rødlig granitsten.
Begge gravkamre forsegles stadig af den næsten intakte jordhøj som omgiver kamrene, og som den næsten ubrudte randstenskæde med 32 sten omslutter.
I langdyssens nordøstende er randstenene særlig store. Disse "stævnsten" har sammen med de øvrige randsten været det mest iøjnefaldende ved dyssen, da de to gravkamre og kammergangene oprindeligt også har været skjult af jordhøjen.
Langdyssen er ikke undersøgt arkæologisk og vi kender ej heller til evt. fund fra den. Langdyssen kan i deres langovale høje rumme indtil 5 separate gravkamre, som ikke nødvendigvis blev opført på samme tid. Sammen med de øvrige smukke storstensgrave i Nødager sogn repræsenterer Ildbjerggård-langdyssen en ret massiv bosættelse fra bondestenalderens Tragtbægerkultur langs sydsiden af Kolindsund, som adskilte Djursland i stenalderen. På nordsiden af sundet omkring Stenvad findes en tilsvarende koncentration, og gravene kan udover deres funktion som gravsted også tænkes at repræsentere territoriale markeringer af "stenalderbygdernes" lokalområder.
Lige over for Ildbjerggård - langs østsiden af Sognevejen - ligger yderligere en lille runddysse i en lille høj. Kun toppen af dækstenen over kammeret ses, og måske er denne dysse urørt. Den rummer derfor måske stadig nogle af de mange begravelser, som blev anlagt i dysserne af såvel Tragtbægerkulturen som efterfølgende kulturgrupper.