300 meter syd for Kraneled på Østmøn ligger en smuk langdysse rejst af tragtbægerkulturen i bondestenalderen for omkring 5.400 år siden. Den fredede dysse er dog kun en af i alt tre kendte på stedet.
En lignende langdysse lige nordøst for den fredede blev fjernet lige før 1880, hvor Nationalmuseet første gang beskrev stedet. Langdyssen havde to stenbyggede gravkamre i en øst - vest orienteret høj omsat med randsten. Fra den private udgravning i 1879 fik Nationalmuseet overdraget fund af slebne flintøkser og flintdolke, hvilket indikerer en ganske lang brugstid af gravanlæggene ved Kraneled gennem det meste af bondestenalderen.
Yderligere en runddysse lå i 1880 stadig på marken ca. 100 meter nord for den fredede langdysse. Det var en runddysse med en sydøst orienteret gang og i graven skulle der være fundet lerkar. Ved Nationalmuseets senere besigtigelse i 1936 var hele monumentet dog fjernet, og måske er det stenene herfra, som i dag ligger i markskellet ved svinget af grusvejen lige nord for den fredede langdysse.
Fra marken lige syd for Kraneled by kendes også til en runddysse, som blev sløjfet på samme tid og endeligt har der også ligget fire små høje ved vestsiden af Skansevej ca. 400 meter syd for langdyssen. Den fredede langdysse vi ser i dag er således, som det næsten altid er tilfældet på opdyrket land, kun en del af en nu for længst forsvundet helhed.
Langdyssen ligger nu smukt nordøst - sydvest i marken omgivet af størstedelen af dens oprindelige randsten langs højens langsider: 14 mod syd og 21 mod nord. I østenden ses et åbent jordfast gravkammer, hvor af tre af kammerets bæresten er bevaret. Den store overligger / dæksten er for længst forsvundet og sikkert genbrugt til byggeri sammen med de manglende randsten og stenene fra de sløjfede gravanlæg. Langdyssens ca. 35 x 6 meter store høj fremstår rimelig intakt til omkring 1 meters højde og kan meget vel formodes at rumme yderligere gravanlæg - især på grundlag af den asymmetriske placering det synlige gravkammer har i højen.