Mangehøje ved Grindsted
De 10 gravhøje "Mangehøje" i Ågeslund Plantage nord for Grindsted udgør en sjælden smuk højgruppe fra bondestenalderens såkaldte Enkeltgravskultur (2.800 - 2.400 f.Kr.). Da højene blev opført for omkring 4.500 år siden, var det midt- og vestjyske landskab langt mere åbent med udstrakte heder og løvskove. Nutidens menneskeskabte plantager på de magre jorder og bebyggelsens fremmarch har ændret billedet totalt og de lyngklædte høje ligger nu på et græsbevokset friareal omkranset af en opvokset, privatejet nåletræsplantage.
Mangehøje-gravhøjene er aldrig blevet undersøgt arkæologisk. Der kendes ikke til fund fra højene, men sænkninger i højtoppen af flere høje viser, at nogle af højene har været udsat for plyndring. Højgruppen blev fredet gennem en frivillig overenskomst mellem Nationalmuseet og ejeren allerede i 1896 - 7 år efter grundlæggelsen af Grindsted Plantage.
Som følge af fredningen blev der opsat fredningssten i bornholmsk granit med indhugget kongekrone og "FM" for fredet mindesmærke på alle højene. Efter Naturfredningsloven i 1937, hvor alle synlige gravhøje blev omfattet af fredningsloven, ophørte denne praksis. Heraf følger, at der ikke behøver at være en fredningssten på et fortidsminde, for at det er omfattet af beskyttelsen. Læs mere om fredningsloven HER.
Gravhøjene ved Mangehøje er kun et lille udsnit at de tusindvis af relativt lave gravhøje som enkeltgravskulturen rejste. De lå ofte i klynger og på række med op til flere hundrede høje og i det midtjyske område også ofte langs datidens færdselsruter - det som senere blev til Hærvejs-strøget.
Enkeltgravskulturens gravhøje varierer fra ganske små ½-1 m. høje gravhøje til høje af 2-3 m. højde og omkring 15 m. i diameter.
I de store høje findes som regel flere begravelser og byggefaser. Begravelserne blev anlagt ovenpå hinanden og ved en ny begravelse blev højen som regel udviddet. Traditionelt findes den ældste, såkaldte "bundgrav" nederst i højen. Graven er som regel nedgravet i undergrunden og herover rejstes en mindre jordhøj. Ovenpå denne anlagdes endnu en grav "Undergraven" og højen blev udviddet og til slut kan der i toppen ligge en "Overgrav".
Det er udviklingen i de medgivne gravgaver: Især stridsøkser fremstillet i forskellige bjergarter og enkeltgravskulturens bægerformede, generelt sparsomt ornamenterede keramik samt formen af ravperlesmykkerne, som daterer gravhøjene og begravelserne.