Lige nord for skovvejen gennem Oreby Skov og vest for de to i guiden omtalte bronzealderhøje ligger en smuk langdysse fra bondestenalderen omkring 3.400 f.Kr. Langdyssen blev frivillig fredet i 1878 og allerede dengang var den beskyttende høj som helt har omsluttet graven fjernet. Der kendes således ikke til hverken fund eller andre oplysninger om dette stadig flotte gravanlæg.
Den idyllisk beliggende langdysse i Oreby Skov ligger helt ud til skovvejen. Her set fra syd.
Langdyssen er orienteret nord-syd og er blot en af mange fortidsminder i skoven (se beskrivelse under bronzealderhøjene). I centrum af den næsten helt afgravede høj står et øst-vest orienteret dyssekammer med 5 bæresten og en stor dæksten, som stadig ligger på sin plads ovenpå dækstenene.
Panorama over langdyssen ud til skovvejen set fra sydøst.
Man har dog forgrebet sig på denne i nyere tid, da et stort stykke er afsprængt og nu ligger lige vest for kammeret. Adgang til gravkammeret, som oprindeligt var helt indesluttet i højen, er sket ad en smal gang fra den østlige højfod, hvoraf to afsprængte bæresten stadig er bevaret. Indgangen til selve gravkammeret er i et mellemrum mellem de to østvendte bæresten i kammeret.
Randsten langs vestsiden og gravkammeret set fra sydvest.
Dyssetomten passer nok fint ind i de fleste menneskers billede og opfattelse af stenalderens stendysser, som mange husker fra den gamle 50 kr.- seddel, og som var et yndet motiv for guldaldermalernes nationalromantiske landskabs- malerier. Det skal dog understreges, at dette i langt de fleste tilfælde blot er afgravede ruiner efter stenalderens grave, som oprindeligt så ganske anderledes ud.
Dyssekammeret med rester af den østvendte gang set fra øst.
Set udefra var langdyssen i Oreby Skov oprindeligt en rektan- gulær, stenomsat høj af ca. 2 m. højde, som sikkert blev anlagt i en lille lysning i datidens næsten heldækkende løvskov. En lysning som måske forinden var blevet ryddet af mennesker til brug for en lille mark, idet der ved arkæologiske undersøgelser af undergrunden under gravanlæggene, ofte ses pløjespor fra datidens ard-plov (se for eksempel jættestuen i Knudsskov).
En stor dæksten dækker gravkammeret. Her set fra syd.
Randstenene langs højen ses stadig, men de fleste er væltede og mange er afsprængte fra højens afgravning og efterfølgende stenhugst forud for fredningen. Der ses nu 27 randsten og særligt gavlstenene mod nord og syd er meget store. Derfor kaldes de også for "stævnsten" og disse sten har virkeligt markeret stedet i stenalderen - og gør det stadig!
Dækstenen er afsprængt og et stort stykke ligger udenfor kammerets vestside.
Kammergangen set fra vest med den smalle gangåbning mellem to randsten.
Indre af gravkammeret set fra øst.
Store "stævnsten" i højens sydende. Her set fra øst.
Den maleriske langdysse i skoven set fra syd.
Kammer og gang set fra øst med gangåbningen mellem to af kammerets bæresten.
Nordenden af langdyssen med store randsten. Her set fra nord- vest.