Romle Stenovn er en smuk og velbevaret runddysse fra bondestenalderen.
Dens beliggenhed sløres i dag kraftigt af den omliggende bebyggelse og den udjævning af landskabet som gennem tiden har fundet sted. Dyssen er anlagt omkring 3.500 f.Kr. på nordenden af et næs ud til sydsiden af Kolindsund. Langs næssets sider mod vest og øst var to fjorde som dækkede sænkningerne, hvor Korup og Mårup å nu løber. Ved den efterfølgende landhævning blev fjorden ved Korup til en stor indsø, som siden hen, i forbindelse med det store afvandingsprojekt af Kolindsund i 1874, blev drænet til frugtbar landbrugsjord.
Der kendes ikke til fund fra dyssen, og der har aldrig været arkæologiske udgravninger i den. Dens nuværende udseende er - som det typisk er tilfældet - fremkommet ved forskellige afgravninger og stenhugst gennem tiden. Det lille gravkammer i dyssen har været forbeholdt enkelte udvalgte personer i Tragtbægerkulturens stammesamfund, men det blev typisk genanvendt adskillige gange af efterfølgende kulturer. Man siger at dysserne blev opført for få, men brugt af mange!
Romle Stenovn set fra sydvest.
Dækstenen over det lille gravkammer er usædvanlig stor, og den omsluttende jordhøj omkring kammeret er modsat de fleste andre storstensgrave ganske godt bevaret. Højen omslutter næsten helt gravkammerets bæresten, og må oprindeligt også have dækket kammerets dæksten.
En stor del af runddyssens høj er stadig tilbage. Her set fra nord.
Gravkammeret har en lille østvendt åbning og udenfor denne ses 4 sten fra kammergangen, hvoraf dog kun den ene står på sin oprindelige plads.
Dyssekammeret og den tilstødende gang med enkelte bæresten set fra sydøst.
På toppen af kammerets dæksten er flere indhuggede skålgruber, så en del af dækstenen har sikkert været synlig allerede i bronzealderen, hvor de kultiske skålgruber typisk blev indhugget.
Dækstenen på ”Romle Stenovn” er usædvanlig stor. Her set fra syd.
Gravkammeret er 5-kantet og sat af 4 bæresten. På grund af indskredet jord er frihøjden i kammeret nu ganske ringe. Da dyssen var i brug har man sikkert næsten kunne stå op indvendig i kammeret, der var helt forseglet af jordhøjen og stenopbygningen.
Gravkammerets indre set gennem åbningen til gangen. Indskredet jord i kammeret har reduceret frihøjden betydeligt.
