Stendal Plantage gravhøje Gravhøj Guide Bronzealder, Bonde Stenalder

 

 

Vi befinder os på den jyske højderyg ganske tæt på den såkaldte "hovedstlstandslinje", hvor isen nåede sin maksimale udstrækning ned gennem Jylland i sidste istid. Mennesker har opholdt sig langs isranden helt tilbage til den ældste stenalder for næsten 15.000 år siden, hvor rensdyr græssede og blev jagtet langs isranden. Det var dog først med yngre stenalders begyndende bondekulturer mkring 4.000 f.Kr., at mennesker begyndte at sætte sig synlige spor i landskabet i form af gravhøje.  En udvikling som sikkert har sammenhæng med, at man da også blev mere bofast, og dermed også havde brug for at markere sit territorie.

 

 

 

Størstedelen af områdets gravhøje blev anlagt i den sene bondestenalder af den såkaldte "Enkeltgravskultur"  i perioden 2.800 - 2.400 f.Kr., men de største og højest beliggende grahøje kan også tænkes at være fra den efterfølgende bronzealder (1.800 - 500 f.Kr.). Generelt kan vi sige, at der i dag kun er bevaret omkring 1/3-del af de oprindelige høje. Resten - specielt i området udenfor plantagerne - er gradvist forsvundet i forbindelse med opdyrkningen af den gamle hede, som tidligere var den altdominerende landskabstype i området. Fra ældre udgravninger af flere af de nu sløjfede gravhøje, har vi værdifulde data, som belyser datidens gravskik.

 

 

Enkeltgravskulturenens gravhøje er som regel ganske lave og er ofte "etagebyggerier" med flere grave: Den første (bundgraven) blev anlagt ned i datidens undergrund og markeret med en lav høj. Sidenhen blev endnu en grav (undergraven) tilføjet i denne høj, som samtidig blev forhøjet. Endnu en grav (overgraven) kan være anlagt i toppen heraf, hvor højen nok engang blev forhøjet - så i alt 3 grave kan derfor ligge i en og samme gravhøj, slevom den set udefra er ganske lav og uanseelig. Gravene dateres især på enkeltgravskulturens retvæggede lerkar og kulturens speciele stridsøkser i forskellige bjergarter, som gennem tiden udvikler sig.
På samme måde genbruges gravhøjene i bronzealderen ofte. Her sker der bare det, at gravskikken fra midt af bronzealderen gradvist ændrer form fra liggrave til brandgrave. Dette giver sig blandt andet til udtryk ved at en gravhøj i solsiden af toppen kan være tilføjet utallige, sekundært nedsatte gravurner.

 

 

I oldtidens åbne hedelandskab har gravhøjene givetvis også fungeret som vejvisere og sigtepunkter i landskabet. Højene blev rejst langs datidens færdselskorridor "Hærvejen" på den jyske højderyg. Her fungerede de også som vejvisere mod de velvalgte overgangssteder ved f. eks. åløb og sumpede områder. Åresvad Å, som med sit øst-vest orienterede løb adskiller Stendal og Havredal Plantage, er et sådant eksempel. Her flankerer tærliggende gravhøje på begge sider af åen det gamle overgangssted. Dybe, gamle hulvejsspor skabt gennem årtusinders færdsel skærer sig flere steder dybt ned i skrænterne langs åløbene mod disse overgangssteder. Hvis du fra p.-pladsen langs vestsiden af landevejen gennem Stendal Plantage går et stykke ind i skoven og ned mod Åresvad Å, vil du finde de fineste af slagsen. Her skærer hulvejene sig virkeligt dybt ned i terrænet og preder sig i vifteform mod det fladere land, efterhånden som man kommer op ad skråningen.

 

Områdets ældste synlige fortidsminde finder du i Ulvedal Plantage vest for Stendal Plantage. Her finder du langdyssen "Jens Langknivs Høj", som du finder med en rask gåtur sydover gennem plantagen fra P.-pladsen ved Ulvedalhus ud til Aarestupvej (mod Karup). Langdyssen har fået sit navn efter den jyske udgave af "Robin Hood" - Jens Langkniv - som ifølge fortællingen benyttede stedet som sin hule i forrige århundrede. En ældre, desværre ikke opdateret informationstavle findes ved langdyssen og i skovbunden lige syd for dyssen ses en del fine hulvejsspor i siden af sænkningen for tilløbet til Åresvad Å. Langdyssen er undersøgt af Nationalmuseet og efterfølgende restaureret. Den stenbyggede grav, med to kamre og omsat langs højfoden med 62 store randsten, formodes anlagt som fælles gravplads i tiden omkring 3.400 f.Kr af den såkaldte "Tragtbægerkultur" - stenalderens første bondekultur, som afløste årtusinders jæger-samler samfund.

 

 

Silkeborg Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen anlagt en stor og velbesøgt shelterplads i Stendal Plantage lige vest for den tidligere skovridergård "Stendalgård". Her finder du også informationsskilte om plantagen og stedet er et rigtigt godt udgangspunkt for udforskningen af plantagernes righoldige kulturhistorie og natur - se også infotavlen via linket i boksen over denne tekst. Shelterpladsen indgår også i den afmærkede Hærvejsrute, hvor mange gør holdt på den lange vandretur gennem Jylland, ligesom den lokale skovbørnehave næsten dagligt benytter stedet.