Egehøj gravhøj og boplads fra bronzealderen
Modsat de fleste andre ”originale” fredede fortidsminder i Århus Amt er gravhøjen Egehøj ved Hemmed på Norddjursland en rekonstruktion baseret på udgravninger i 1969-72.
Fra asfaltvejen skjuler højen sig noget bag en mindre fyrretræsbevoksning nord for vejen, men et lille fortidsmindeskilt i vejsiden viser vej.
Djurslands Museums udgravning af højen viste, at højen havde 3 byggefaser, og i den nu rekonstruerede høj udgør jordhøjen gravhøjens første byggefase i ældre bronzealder omkring 1.200 f. Kr. Den græstørvsopbyggede høj bronzealderfolket rejste var ca. 15 m i diameter, og langs foden var den omsluttet af et meterhøjt stengærde. Højen rummede en egekiste som typisk for ældre bronzealder. Kisten indeholdt en kvinde, og som gravgaver var der medgivet en bronzedolk, 2 spiralformede guldringe samt en dragtnål i bronze.
I højens 2. byggefase omkring år 1.000 f. Kr. udvidedes højen med et metertykt tørvelag og omsattes på ny med store sten.
Denne højfase markeres af den inderste række af sten omkring den rekonstruerede høj.
I sydøstsiden af denne høj - udenfor den gamle høj - blev der tilføjet en todelt ca. 4 m lang stenkiste, hvor hvert rum indeholdt brændte menneskeknogler. Gravskikken var da ved at skifte fra de såkaldte jordfæstegrave med et helt lig (som egekistegraven fra fase 1 repræsenterer) til brandgrave. Stenkisten fra fase 2 kan betragtes som en overgangsform mellem de gamle egekistegrave og de senere urnegrave, som blev helt dominerende mod slutningen af bronzealderen.
I stenkisten fandtes også gravgaver: 3 dobbeltknapper i bronze, 3 hjerteformede flintpilespidser og læderstrimler omviklet med bronzetråd, som måske stammer fra pilespidsernes fastgørelse til pilen, samt 2 bronzespiraler.
Højens sidste byggefase stammer fra omkring 700 f. Kr. Højen blev da igen dækket med et tyndt jordlag og omsat med en ny randstenskæde (5) (den yderste af stenkredsene omkring den rekonstruerede høj). Ligbrænding var som nævnt da blevet den dominerende gravform, og fra denne højfase fandtes 6 gravurner. Med brandgravene blev gravgaverne mere sparsomme og af mere symbolsk værdi og funktion. Sammen med de brændte menneskeben fandtes bl.a. en lille bronzeske, ravklumper og forskelligt tyndt bronzeblik.
Egehøj har således været benyttet som gravplads gennem 500 år, og illustrerer på bedste vis hvor kompleks en opbygning en typisk gravhøj fra bronzealderen kan være. Udefra ligner de fleste gravhøje i dag oftest blot en simpel jordhøj, men i dens indre skjuler der sig som regel adskillige grave og anlæg fra forskellige brugs- og byggefaser. Det forklarer også, hvorfor selv ret ødelagte gravhøje stadig kan rumme værdifulde arkæologiske informationer.
Når Egehøj har været benyttet gennem så lang tid, må der selvfølgeligt havde boet folk i nærheden i samme tidsrum. Udgravninger viste at bopladsen har ligget på marken lige sydøst for højen. Her er der fundet bopladsspor på et ca. 20 ha. stort område, hvoraf 1.225 m2 blev udgravet. I udgravningsfeltet kunne man identificere stolpespor efter 3 rektangulære beboelseshuse på mellem 18 og 21 m længde og omkring 6 m. bredde. Langhusene var orienteret øst-vest og af den såkaldte 2-skibede type - dvs. rejst over én indre række tagbærende stolper, som opdelte huset på langs. Et af husene fra Egehøj-bopladsen er nu rekonstrueret på frilandsmuseet på Hjerl Hede. Udfra hustypen samt de rige keramik- og flintfund som udgravningen afdækkede, dateres husene til begyndelsen af ældre bronzealder omkring 1.700 f.Kr.
I slutningen af 1980-érne er bopladsundersøgelserne ved Egehøj og Hemmed blevet suppleret betydeligt gennem Djurslands Museums omfattende udgravninger på arealet øst for Hemmed Kirke.
Her har museet afdækket en af Danmarks bedst bevarede bosættelser fra sen bondestenalder og bronzealder, og det er sikkert også folk herfra som blev gravlagt i Egehøj og de øvrige gravhøje som findes i området.
Fundene fra Egehøj og de tilhørende bopladser er udstillet på Museum Østjylland i Grenå sammen med mange andre spændende fund fra området. Et besøg værd !