Klinteskovens bronzealdergravplads på Møn
I den meget kuperede og afvekslende Klinteskov på østenden af Møn - det såkaldte Høje Møn - findes adskillige fredede fortidsminder, som er bevaret i kraft af skovens beskyttende virkning.
Det er især gravhøje som ligger i grupper på de skovens højeste steder og giver et godt indtryk af hvor tæt og hvor mange høje der især i bronzealderen (1.700 - 500 f.Kr.) blev rejst over det ganske land. Selv om moderne industriel skovdrift med store maskiner mange steder har været "hård kost" for fortidsminderne, har især gamle højskove som Klinteskoven på kuperet terræn som regel virket beskyttende på bevaringen af både mange og forskellige fortidsminder. Fortidsminder der for længst er blevet sløjfet på det åbne agerland, eller hvor tidligere tiders højgrupper nu kun fremstår som enkeltliggende høje uden den oprindelige sammenhæng.
I "Plantehaverne" i den vestlige del af Store Klinteskov, ved skovens nordlige skel til campingpladsen, ligger en stor højgruppe, som giver et godt indtryk af bronzealderens højgrupper og gravpladser. Ingen af højene er arkæologisk undersøgt. Adgang til højene sker lettest ad den afmærkede skovsti som fra sydøst ved parkeringspladsen ved vestsiden af Store Geddesø leder frem til højen. Gravhøjene er anlagt på skovens højeste punkt - en lang vestnordvest - østssydøst orienteret forhøjning i skoven som mod sydøst går over i våd- området ved Store Geddesø.
Højene i området udgør en højgruppe med mere end 20 gravhøje af varierende størrelse. De store høje er sikkert de ældste rejst i begyndelsen af bronzealderen, hvor begravelserne først foregik i udhulede egekister og sidenhen i stenkister af opbygget af store flade sten.
Omkring storhøjene rejstes nye høje, nogle af mindre størrelse, og endeligt ligger der en række relativt små gravhøje, som kan formodes at være fra den yngre del af bronzealderen, hvor ligbrænding efterhånden blev den helt dominerende gravform. Disse små gravhøje kan godt være svære at få øje på da de kun er omkring ½ m. høje og 5-6 m. i diameter. Højenes ringe størrelse er dog på ingen måde udtryk for en tilsvarende lav kulturhistorisk værdi. Størrelsen er blot et resultat af den gravform (ligbrænding) som blev benyttet.
De små høje kan også indeholde flere begravelser over lang tid - se for eksempel den udgravede høj i Alstrup Krat ved Mariager. Brandgrave med gravurner blev også tilføjet i de gamle storhøje, hvorved disse høje kan opfattes som en lille gravplads i sig selv.
