Skrænterne langs Giber ådal var i oldtiden tæt belagt med både gravhøje og stendysser, men kun få er bevaret til i dag. Den afgravede Markskel Høj er en af disse, som ud fra højens beliggenhed 62 meter over havet, sikkert stammer fra bronzealderen.
Højen har aldrig været undersøgt arkæologisk, og der kendes heller ikke til fund fra tidligere tiders rovgravninger i højen. I dag er den tidligere ret anseelige høj reduceret til en ret lav og langstrakt forhøjning i nutidens markskel.
Den afgravede Markskel Høj i agerskellet set fra vest.
Talrige større sten på højens sider og top vidner tydeligt om, at højen har været benyttet som gravsted for sikkert gentagne begravelser i oldtiden. Stenene stammer fra den omløbende stensætning langs højfoden - de såkaldte randsten - og sikkert også fra ødelagte gravkamre i selve højen.
Gravhøjene blev oftest benyttet som gravplads gennem lang tid. De ældste grave i bronzealderhøjene var som regel jordfæstegrave med hele lig i kister af udhulede træstammer. Fra omkring midten af bronzealderen omkring 1.000 f. Kr. afløstes jordfæstegraven af brandgrave med brændte ben og gravgaver. Brandgravene findes i utallige variationer og dominerer helt i både yngre bronzealder og den tidlige jernalder frem til omkring år 0.
På højtoppen og -siderne ses adskillige sten fra højens grave og konstruktioner.
Fra Markskel Høj er der en enestående udsigt over det omliggende landskab. Særligt mod nord over Giber Ådal, og mod øst hvor Århus-bugten skimtes bag Moesgårdskovene. Hvis du har lyst til en tur i området, så udgår der en afmærket og skiltet natursti langs Giber å fra vejen lige øst for Fulden.
Udsigten mod nordøst over Giber Ådal og Moesgård-skovene.
