På den gamle holm "Molbjerg" i oldtidens Kolindsund lige sydøst for nutidens Allingåbro rejstes der i ældre bronzealder (1.700-1.000 f.Kr.) en række gravhøje. Af dem er der nu tre tilbage, som er fredet og højene ligger utroligt flot og tidstypisk i landskabet. Langs siderne af oldtidens Kolindsund blev der gennem sten-, bronze- og jernalderen opført hundredvis af gravhøje - og bronzealderens høje er de største. De blev højt placeret og ligger som regel med vid udsigt fra højen.
I bronzealderen var størstedelen af Kolindsund mellem Allingåbro og Kolind tørlagt. Landhævningerne havde da omdannet det tidligere sund fra Kattegat til frugtbare engarealer. Den gamle havbund ses stadig tydeligt som dalens flade bund. Hele Kolindsund har en spændende og fascinerende landskabshistorie - se også Nederst-bopladsen.
I jægerstenalderens slutning for omkring 6.500 år siden så området ved Molbjerg ganske anderledes ud. Dengang var Molbjerg en ganske lille og omkring 6 m. høj ø i det salte, lavvandede sund, som gennemskar Djursland øst - vest. I sundet var talrige småøer, bugter og holme og en heldækkende urskov med især lind, elm, ask og eg dækkede dengang Djursland.
Sundets nordvest-vendte udløb lå ved Alligåbro ganske kort nord for Molbjerg. Den store ø, hvor Ørsted nu ligger, opdelte sundets to forbindelser til Kattegat gennem Grund og Randers Fjord samt de lave arealer øst for Ørsted. Kolindsunds østlige udmunding lå hvor Grenå by i dag ligger.
Senere landhævninger betød af vandet gradvist trak sig tilbage til nutidens kystlinie. Sundets udløb ved Grenå tilsandede og omdannede gradvist sundet til en gigantisk ferskvandssø, som helt frem til 1874 strakte sig fra Kolind midt i sundet og til Grenå. Omkring Ørsted stod de lavtliggende arealer også helt frem til forrige århundrede for en stor del under vand.
På grund af senere tiders landhævning ligger nutidens kystlinie omkring 5 meter lavere end den gamle stenalderkyst, som du står på ved Molbjerg - og landhævningen fortsætter stadig. Herved blev nutidens landskab med flade enge og marker på den gamle havbund skabt.
Bronzealderen havde et lunt og tørt klima hvor landbruget blev udvidet. Det åbne, såkaldte overdrevslandskab, opstod og engarealerne var allerede dengang vigtige græsnings- og høsletarealer for husdyrene. Landbruget var hovederhvervet og i takt hermed blev befolkningen også mere bofast i solide huse. Det er med baggrund i denne udvikling bronzealderens tusindvis af gravhøje skal ses, hvor højene og gravskikken tydeligt vidner om de kraftige bindinger til lokalområdet.
De fredede høje på Molbjerg har aldrig været undersøgt arkæologisk, og der kendes heller ikke til fund fra højene, men de ligger helt typisk for datiden med en flot udsigt over det omliggende landskab. Gravhøjene må formodes at rumme begravelser fra de nærliggende bopladser. Højene blev også opført for at ses tydeligt og kan meget vel samtidig have fungeret som territoriale markeringer af bopladsens område.
I dag passerer en 4 kilometer lang asfalteret gang- og cykelsti lige forbi gravhøjene. Stien ligger på den gamle jernbanedæmning i sundet fra Allingåbro - Auning jernbanen, som blev anlagt som privatbane af "Østjydske Jernbane" i 1876. Jernbanen, som allerede i 1881 blev overtaget af staten grundet dårlig økonomi, havde udgangspunkt i Randers og fortsatte til Ryomgård. Fra Ryomgård stod banen i forbindelse med Århus - Grenå banen, som endvidere fra 1901 havde forbindelse fra Trustrup til Ebeltoft og til Gjerrild i 1911. Jernbanen fungerede som person- og varetransport - herunder som forbindelse til havnene i såvel Grenå og Randers. I Randers var banen også i forbindelse med den østjyske længdebane, hvoraf Århus-Randers banen blev anlagt som den første del i 1862. Randers-Ryomgård banen var i brug indtil 1971 og som godsbane indtil 1993. Se mere herom på Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård.
