Oreby Skov på sydsiden af "roden" af Knudshoved Odde er rig på fortidsminder. I alt 7 fredede fortidsminder fra stenalder og bronzealder er bevaret i skoven - herunder en jættestue, en langdysse samt gravhøje med ukendt indhold som kan være rejst i såvel bondestenalderen og bronzealderen.
Langs skovvejen i den vestlige del af Oreby Skov ligger to markante gravhøje som begge blev anlagt i bronzealderen (1.700-500 f.Kr.).
Den østlige høj blev udgravet af Godsejer Oxholm fra Rosenfelt ca. 3 km. sydøst for Oreby Skov kort tid før Nationalmuseets første registrering af højen i 1876. Fra den gamle udgravning ses der stadig tydeligt et ca. 1,2 m. dybt topkrater i højen, som er ført ud gennem højens top mod nord-nord-øst. Højen fremstår tydeligt på toppen af en bakke ca. 50 m. nord for skovvejen.
Ved udgravningen stødte Godsejer Oxholm på en stor stendynge "hvori der på forskellige steder fandtes potter med brændte ben, et bronzesværd med grebtunge, en fibula (=dragtspænde) og flere små bronzegenstande".
Desværre foreligger der ikke nærmere beskrivelse af fundomstændighederne eller oplysninger om hvor genstandene i dag befinder sig, men fundene daterer i al fald entydigt gravhøjen til bronzealderen. Sværdet stammer sikkert fra en (sekundær?) begravelse i en stenkiste og de øvrige, mindre genstande kan være medgivne gravgaver i urnegravene, som blev gravsat i den tidligere opførte høj.
Det ser ikke ud til at udgravningen i 1876 nåede til bunden af højen, hvor de første gravlæggelser måske stadig findes og hvorom højen sikkert blev rejst i den ældre del af bronzealderen. Bedømt ud fra højens nuværende størrelse - godt 20 m. i diameter og ca. 3,5 m. høj - ser der stadig ud til at være en god del "urørt" høj tilbage. Dette er også grunden til, at den blev fredet i 1940. Højen er stadig et markant landskabselement.
I siden af højen - ca. 1 m. over højens fod - ses en del jordfaste sten, som sikkert er randsten fra den kæde af sten der næsten altid omslutter grav- højene. Et andet, hidtil upåagtet fund findes i skovbunden ca. 10 m. syd for højen, hvor der ligger to jordfaste sten, som meget vel kan tænkes at stamme fra udgravningen af gravhøjen. På toppen af den ene sten ses i al fald 5 små cirkelrunde fordybninger - såkaldte "skåltegn", som er meget typiske helle- ristninger indhugget fra bronzealderen. Skåltegnene tolkes som frugtbarheds- symboler og optræder sammen med fantastiske billedscener i bronzealderens helleristninger på klippeflader i Norden og på større sten i Danmark - og naturligvis også i de bornholmske klippe-helleristninger.
Omkring 250 m. vest for ovenfor beskrevne gravhøj ligger endnu en høj lige ud til skovvejen. Denne blev, modsat den udgravede høj, allerede fredet gennem en frivillig aftale i 1878 efter Nationalmuseets første registrering i 1876.
En fredningssten i bornholmsk granit blev derfor opsat på højens top.
Denne høj ser ud til at være helt intakt og langs højens fod ses en del af de gamle randsten som omslutter højen.
Fortidsminderne i Oreby Skov plejes af Vordingborg Kommune så de fremstår synlige for besøgene, da den ellers let skjules af opvokset løvkrat og anden bevoksning. På en tur i Oreby Skov skal du også huske at besøge den idylliske langdysse lidt vest for gravhøjene.
