Hulveje og gravhøje ved Harbovad - på sporet af oldtidsvejen over Funder Å og øst om Bølling Sø.
Kun få steder i Danmark kan du indenfor kort afstand opleve et så foranderligt landskab, som ved Funder vest for Silkeborg. Her står du midt i et kuperet morænelandskab med tunnel- og smeltevandsdale skabt under sidste istid for ca. 20.000 år siden. Ved Funder er du også ganske tæt på isens hovedstilstandslinje langs ”den jyske højderyg”, hvor isen fra øst nåede sin maksimale udstrækning. Landet vest for isranden blev under sidste istid kun påvirket og udjævnet af de enorme mængder af smeltevand isen afgav under den senere afsmeltning. Resultatet af dette blev dannelsen af de store flade hedesletter, som du allerede møder mellem Funder og Pårup.
Den jyske højderyg danner også vandskel mellem øst og vestvendte åløb i Jylland og blev derfor også en naturlig korridor for nord-syd gående færdsel allerede i oldtiden – den rute vi i dag kalder for Hærvejen. Færdslen på de flade vestvendte hedeflader var nogenlunde uproblematisk, selvom opkørte spor og sandflugt kunne skabe udfordringer og kun passage af vådområder og vandløb var naturlige hindringer. Helt anderledes var det i det kuperede tidligere isdækkede landskab. Her måtte færdslen finde naturlige spor gennem skrænter, over åløb og rundt om vådområder. De virkelige udfordringer kom i dalsiderne, hvor færdsel blev koncenterret og henvist til smalle naturlige sænkninger i tilstødende smeltevandskløfter med stort fald - og hvor nedenfor liggende vandløb kun kunne passeres på bestemte lavvandede steder med største forsigtighed.
Færdsel ad hulvejene var ofte udfordrende for både mennesker og dyr. Her gengivet på en flot tegning af Sune Elskær.
Hulvejssporene ved Harbovad er netop sådan et eksempel. Syd fra kom færdslen over de store hedeflader omkring Christianshede, men her måtte man træffe et valg om enten at fortsætte vest eller øst om Bølling Sø, som lå hindrende i landskabet nordvest for Funder. Nordfra kommende færdsel var tilsvarende udfordret og her måtte valget træffes nord for Bølling Sø. Rækker af gravhøje fra både sen bondestenalder og bronzealderen langs østsiden af Bølling Sø antyder kraftigt, at den ældste færdselsrute i området lå øst om søen. Ruten vest om søen, blev måske først rigtigt brugt i middelalderen, da der blev anlagt en bro ved Klode Mølle nord for søen.
Hulvejene ved Harbovad markerer den sydlige begyndelsen på ruten øst om Bølling Sø. Selve navnet ”Harbovad” er sammensat efter ”det hårde vadested” (vad). Det har sikkert rod helt tilbage i oldtiden, hvor vejen netop her ledte til et relativt sikkert, stensat vadested over den dengang mere vandrige Funder Å. Højtliggende gravhøje på begge sider af ådalen ledte ned mod overgangen og også selve vadet var på begge sider flankeret af ikke mindre end 10 mindre gravhøje – se også kort på infotavle HER.
Optegning af hulvejene ved Harbovad på baggrund af en såkaldt Lidar-scanning fra fly. Herved fremkommer en fantastisk 3D-model af skovbunden, hvor selv ganske små højdeforskelle ses. Hulvejssporene langs Slippen, hvor info-tavlen er opsat, er videreført i nutidens grusvej op gennem slugten i dalsiden. På mere fladt terræn mod nord og Funder Å breder vejsporene sig vifteformet mod åens gamle vadested, som også markeres af de små gravhøje. På toppen af morænebakken syd for hulvejene ligger tilsvarende gravhøje, som markerer den videre rute mod syd over Christianshede. Læs mere på kopien af info-tavlen, som der er linket til ovenfor denne tekst.
Hulvejene ved Harbovad er, til trods for sin ret begrænsede fremtoning, på mange måder en fantastisk virtuel ”tidsmaskine”. Her står du ved vejspor som både Tollundmanden og Ellingepigen sikkert har færdes ad og et sted som, inden moderne motorveje og højbroer, også skabte udfordringer for middelalderens mange transporter og studedrifter langs hærvejskorridoren øst om Bølling Sø.
De gamle hulvejsspor træder tydeligt frem i skovbunden ved Harbovad. Da vejen var i brug henlå hele området som åben hede og lysåben skov.
Hulvejssporene ved Harbovad ses tydeligst ud for informationstavlen vest for den sydgående skovvej ”Slippen”. Her skærer adskillige vejspor sig dybt ned i skræntens undergrund og det må formodes af nutidens skovvej overlejrer en del tilsvarende vejspor. Når vi kommer op på det flade landskab syd for skrænten, fortsætter vejsporene mod syd på det skovklædte plateau forbi Blaksdal høj mod Christianshede. Tilsvarende fortsætter vejsporene mod nord nedenfor skrænten, hvor der flere steder kan ses opkørte hulvejsspor i skovbunden med kurs mod overgangsstedet markeret af tre lave gravhøje. På den anden side af åen ligger en naturlig sidedal i skrænten mod Skærskovshede, hvor færdsel fortsatte, men her er vejsporene kun fragmentarisk bevaret grundet opdyrkning og plantering i nyere tid. Se kortet nedenfor.
På den gamle og ret flade hede syd for Harbovad aftegner der sig også mange gamle hjulspor i terrænet. Blaksdal Høj lå som et fyrtårn og sigtepunkt for færdslen. I dag er størstedelen af området tilplantet og vejsporene svære at erkende med det blotte øje.
Et besøg ved Harbovad bør kombineres med en frisk tur ad den nu nedlagte jernbane ”Den Skæve Bane”, som ligger lige øst for Harbovad. Her har Silkeborg Kommune også etableret en shelterplads (se infotavle PDF). Her går også den afmærkede vandresti "Hærvejsruten", som mod nord fortsætter øst om Bølling Sø. Mindestedet for henrettelsen af digterpræsten Kaj Munk under 2. Verdenskrig ved Hørbylunde Bakker er et andet godt udflugtssted, hvorfra en afmærket sti leder frem til en fantastisk udsigt over Funder Ådal og Bølling Sø.
Vil du se flere hulvejsspor i området, kan du fortsætte til Skeldal på østsiden af Bølling Sø eller Stendal Plantage nær Karup.
