Kong Hunes borg ved Hunesø
Huneborg voldsted på det østlige Møn nær Klinteskoven ligger smukt i nordvestsiden af skoven som omkranser Hunesø. Voldstedet er ikke ret stort og sløres en del af store træer. Adgang til stedet sker lettest ad fra parke- ringspladsen overfor vandrehjemmet ved sydøst-enden af Hunesø, hvorfra en skovsti langs søens nordøst-side fører frem til voldstedet.
Voldstedet - eller nærmere borgbanken - er en næsten rund banke på omkring 20 meter i diameter og omkring 2,5 meter høj, som skovstien fører igennem.
Der findes ingen historiske kilder eller andre oplysninger om anlægget. Derfor ved vi ikke noget om, hvem som opførte borgen, eller hvornår den blev opført.
Nationalmuseet foretog i 1911 en mindre udgravning på stedet, og herunder fandtes brændt lerklining samt fragmenter af teglsten og egetømmer. Derfor menes banken af have rummet et bindingsværkshus med tegltag fra middelalderen omkring år 1300.
Toppen af den lille banke må have været befæstet med en form for palisade for at forhindre indtrængende fjender. Søen gav et naturligt forsvar mod sydøst. Til de øvrige sider forsvares banken af en oprindelig våd voldgrav langs bankens fod. Mod sydøst er voldgraven i dag uddybet til en afvandingsgrøft.
Borgbanken har på grund af dens ringe størrelse næppe rummet mange mennesker. Den har sikkert kun tjent som bolig for en lokal stormand - og måske kun i ufredstider. Hvis borgen har været mere permanent beboet, må der også have været andre huse omkring den. Driftsbygningerne ved borgene - de såkaldte ladegårdsbygninger - lå som regel udenfor selve borgen, men vi kender ingen spor fra sådanne ved Hunesø.
Baggrunden for opførelsen af forsvarsanlægget, skal ses i lyset af den meget urolige periode i 1300-tallet, hvor både interne magtstridigheder mellem konge og adel og bøndernes oprør mod stadig større skatter skabte ufred og ofte borgerkrigslignende tilstande. Yderligere lå Møn i første række for overfald udefra, fra landene omkring Østersøen, så det har nok været på sin plads at kunne søge tilflugt.
Voldstedet kaldes også for "Kong Hunes Slot" efter sagnkongen "Hune", som ifølge folketroen var "Klintekongens" efterfølger.
