Hulveje ved og omkring Skeldalen på ruten øst om Bølling Sø.
Panorama over den nu genskabte Bølling Sø- set søens sydende omkring Tollund Mose.
I Skeldalen, nogenlunde midt på østsiden af Bølling Sø, har Silkeborg Kommune etableret en fin shelterplads, som er et rigtigt godt udgangspunkt for at opleve fortidens hulveje på den gamle høj- eller hærvejsrute øst om Bølling Sø, som tidligere lå som en spærrende og udfordrende forhindring for nord-syd gående færdsel. Hærvejs-vandreruten passerer lige gennem shelterpladsen ved Stendal og fortsætter vestover til kanten af Bølling Sø, hvor den videre mod nord forenes med den afmærkede sti rundt om Bølling Sø.
Fra Harbovad i syd ved passagen af Funder Å, over Tollund Mose og Bjeldskovdal til Stendal og videre nordpå over Stokkjelds Dal til Stenholt Krat i nordenden af Bølling Sø, markerer mange endnu bevarede gravhøje den gamle færdselsrute øst om søen, hvor mennesker har færdes gennem årtusinder.
Østsden af Bølling Sø præges af mange større og mindre sidedale - små erosionsdale skabt af smeltevandet under afsmeltningen af isen i sidste istid og sidenhen "poleret" af vand og vind. Dale som lå på tværs af færdselsretningen og derfor møjsommeligt måtte passeres. Færdsel gennem århundreder sled sig på disse steder dybt ned i landskabet og efterlod de hulvejsspor, vi i dag kan opleve.
Højdescanning af området omkring Bølling Sø med optegnede færdslsruter. Den østlige rute i morænelandskabet var udfordret af skrænterne i de mange smeltevandsdale, hvor hulveje fra den tværgående færdsel over tid sled sig ned.
I dalsiden lige nord for shelterpladsen fører en sti videre mod nabodalen "Stokkjelds Dal". Benyt gerne denne sti som en lille afstikker fra Hærvejsruten. I skrænten forløber stien i den gamle hulvej, som har slidt sig flere meter ned i terrænet og efter en kort tur langs markskellet på toppen, når du frem til en meget seværdigt system af hulveje i den sydvendte skrænt af Stokkjelds Dal. Et informationsskail ved ankomsten giver oversigt. over de fire forskellige hulvejsspor, hvoraf særligt det østligste har vifteformede forgreninger mod toppen og mere jævnt terræn. Når du står ved hulvejene, skal du forestille dig et ganske andet landskab, da vejene var i brug. Dengang var der ingen plantager og velordnede marker - næsten kun øde lyngbevokset hede med spredt bevoksning, som gav helt andre udfordringer for færdslen.
Panorama over de flotte hulveje i Stokkjelds Dal lige nord for shelterpladsen i Skeldal. Bemærk de mange parallelle spor der aftegner sig i lyngen mod toppen til højre.
De flotte vejspor øst om Bølling Sø blev sikkert benyttet gennem næsten 4.000 år - helt tilbage til bronzealderens begyndelse omkring 1.700 f.Kr. (og måske før?) og flankeres af de mange gravhøje fra samme tid. Omkring Stokkjelds Dal ligger 7 af 17 kendte gravhøje og ved Elling-banen - kun ca. 500 m. syd for shelterpladsen ligger 11 synlige af 30 kendte gravhøje. Billedet suppleres med 4 lavtliggende gravhøje ved foden af den sydlige dalside ca. 250 m. mod vest fra shelterpladsen ad Hærvejsruten. Flere af højene er ret lave og indikerer en datering til Enkeltgravskulturen, som tilhører den sene bondestenalder - så på turen ved Bølling Sø står du virkeligt i et landskab med stor tidsdybde.
Gravhøjene viser for det første,, at der har opholdt sig mennesker i området, men de har også den afledte funktion, at vise vej for datidens vejfarende over de dengang øde og ganske åbne vejstrækninger. Højene ledte mod de sikre overgangssteder i dalene, som i oldtiden sikkert var langt mere vandrige og sumpede end nutidens kultiverede og drænede landskab.
7 af 17 kendte gravhøje ligger på den gamle færdselsrute øst om Bølling Sø lige syd for Skeldal.
Læs mere om hulvejssporene på informationstavlerne på stedet, som du også kan se HER
