Voldstedet ved Skovgårde ca. 3 km. vest for Fjellerup på Norddjursland er overordentlig velbevaret.
Det består af en firesidet, rektangulær og ca. 70 x 42 m. stor borgbanke orienteret N-S og Ø-V som hæver sig indtil 3,5 m. over bunden af den omgivende voldgrav, som oprindeligt har været vandfyldt.
Når man som besøgende kommer til stedet sker adgang gennem lågen ved voldgravens sydside, hvor der også er opsat et informationsskilt. Herfra leder stien frem til en lav adgangsdæmning ved voldbankens sydvesthjørne.
Oprindeligt skete adgangen dog af en bro fra øst til voldbanken østside, hvor man passerede et pottårn.
Voldbankens sider støttes af en indtil 2 m. høj stenmur langs foden hele vejen rundt.
Borgbankens hjørner er fremskudte, hvilket er et arkitektonisk træk fra større og militært mere betydningsfulde borge, hvorved det var muligt at beskyde evt. angribere på langs med borgens sider.
At Skovgårde fik en sådan udformning må mere være for syn end for gavn.
Borgbankens stenmur langs den nordre voldgrav er særlig velbevaret, og på borgbanken har der stået en trefløjet bygning med en vestvendt hovedbygning.
De nu græsklædte grundmure efter de to øst-vest orienterede bygninger af ca. 10 m. bredde kan følges i næsten hele borgbankens længde.
På en dag med godt vejr er stedet idyllisk. Store træer har med tiden overvokset stenmurene og takket være et større plejearbejde og vedligeholdende fåregræsning fremstår voldstedet tydeligt.
Hvornår voldstedet og dets bygninger blev opført vides ikke med sikkerhed, men udfra dets konstruktion må det formodes at være sket omkring midten af 1500-tallet. Omkring år 1500 ejedes gården af en Jens Madsen, og siden hen overgik den til Lykkeslægten.
I Nørager Kirke er lensmanden Erik Lykke begravet, og på prædikestolen fra 1576 ses to nu delvist bortskårne adelsmærker fra denne slægt.
Det vides også at bygningerne på Skovgårde nedbrændte i 1541, og at den i 1648 solgtes til en Just Høeg for senere at blev underlagt Fjellerup Østergård.