Middelalder

Ulvholm Slot voldsted Forsvarsværk Guide Middelalder

8983 Hinnerup
  •  Administration

    Ejerforhold: : 
    Privatejet
    Oprettet: : 
    19
    Sidste rettelse: : 
    03-2021
    Tilsyn og beskadigelser:

    Slots- og Kulturstyrelsen - SLKS

     

    Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
    FREDNINGSNR.:
    STEDNR.:

     Find Fortidsmindet med GPS

    GPS : 
    Breddegrad: 56.648381
    Længdegrad: 10.186638
    UTM-system : 
    E 572894 N 6278840

     Beskrivelse

    Ulvholm Slot - et voldsted fra middelalderen.

    Ved sydsiden af Kastbjerg Å lige vest for Dyrby kan du opleve det fredede voldsted "Ulvholm Slot".
    Benævnelsen "slot" skal dog tages med forbehold, idet vi ikke har kendskab til at nogen konge har opholdt sig her.
    Voldstedet ligger i engen lige nedenfor Dyrby Krat på ådalens sydside. En naturskøn afmærket stirute leder fra den offentlige parkeringsplads ved Kærby Mølle øst for voldstedet gennem skoven og retur langs nordsiden af Kastbjerg Å tilbage til Kærby Mølle. På vej gennem skoven, kan du også se flere gamle og dybe hulvejsspor I ådalens skrænter, som måske tyder på, at der også her omkring har været et gammelt overgangssted nord-syd over den ca. 500 meter bredde ådal, som mod nord sikkert fortsatte ad hulveje gennem Lambæk Dal overfor voldstedet. Store gravhøje fra bronzealderen på toppen af skrænterne på begge sider af ådalen har ud over deres funktion som gravplads, måske også tjent som vejvisere mod et sådant overgangssted.

    Voldstedet ved Ulvholm er et af tre kendte voldsteder fra middelalderen i Kastbjerg Ådal, som alle blev anlagt som private opholds- og tilflugtsborge i ufredstider. Volstedet er af den såkaldte "Motte-type". Det vil sige en relativ simpel naturlig eller opbygget og forskanset voldbanke eller borghøj, som rummede enkelte træbyggede bygninger. Ud fra typen formodes voldstedet at være opført omkring år 1300.  I dag er voldstedet ganske lettilgængeligt, men da voldstedet blev opført for ca. 700 år siden, var ådalen betydeligt mere vandrig end nu. Kastbjerg Å var ikke omlagt og reguleret, kildevældene fra bakkerne løb uhindret frem mod åen og engene var ikke drænede. Forestil dig derfor, at voldstedet oprindeligt var omgivet med store sumpede engarealer og sikkert kun tilgængeligt ad en smal jordbygget dæmning, som fra fast bund ved skrænterne syd for voldstedet, ledte frem til voldstedet - og som stadig ses som en svag forhøjning i engen nær voldstedet.
    Voldstedets omgivelser indgik således naturligt i dets forsvar. Når man nærlæser terrænet, ser man også, at voldstedet er anlagt i østenden af en ganske svag forhøjning - nærmest et næs - som strækker sig ca. 1,5 km øst-vest ud i ådalen fra den nordre side af Kastbjerg ådal ved Baggesholm og adskiller tilløbet til Kastberg Å fra Kjellerup Sø. 

    Det som ses i dag, er de bevarede overgroede jordværker og voldgrave fra voldstedet. De mange træbyggede konstruktioner som indgik i voldstedet er borte eller overgroet og skjult for øjet. Den ca. 5 meter høje og 34 meter lange, kvadratiske borgbanke med flad top omgives ved foden af en oprindelig våd voldgrav, som sikkert blev forsynet med vand fra den omgivende mose og kilderne i skrænterne syd for voldstedet. Voldgravens yderside blev forstærket med en ca. 1,5 meter høj vold uden palisader. Mod nord er voldgraven dog ret diffus - måske et resultat af at den omgivende vold sidenhen er afgravet og fyldt i voldgraven.

    Ved en mindre udgravning af Nationalmuseet i 1953 viste det sig også, at voldstedet blev grundlagt på en mindre naturlig banke, som blev afgravet og forstærket med nedrammede træpæle og risfletværk mod voldgraven. På denne banke opbyggede man derefter den stejle voldbanke med lyngtørv. Fund af store nedrammede træstolper ved foden af voldbanken viste også, at stedet blev forskanset med en beskyttende palisade, til beskyttelse af den træbygning, der sikkert har stået på den omkring 150 m2 store, flade top af voldbanken. Udgravningerne påviste dog ikke spor efter denne bygning, men fund af brændt bygningstømmer i den omsluttende voldgrav viste tydeligt, at voldstedets fandt sin skæbne gennem en brand - enten fra et angreb eller som resultat af opgivelse af voldstedet.

    Som regel lå der også driftsbygninger tæt ved et voldsted - en såkaldt ladegård eller forborg.
    Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet ved Ulvholm, da der ikke ses nogen forhøjninger i engen herfra. Måske lå den i stedet i Dyrby på toppen af skrænten syd for voldstedet, hvorfra der i 1401 omtales en hovedgård tilhørende Jep Nielsen.
    Den ældste omtale af Ulvholm som hovedgård stammer fra skriftlige kilder under Kong Christian d. I. (1448-84). Her fortælles også, at stedet blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534-36, hvor bønder og borgere var i oprør mod de herskende adelsmænd. Måske gav dette også navn til ”Grevens Høj” - den enebærbevoksede bakke som ses ved udmundingen af Lambæk Dal på modsatte side af Kastbjerg Å.

     Administration

    Ejerforhold: : 
    Privatejet
    Oprettet: : 
    19
    Sidste rettelse: : 
    03-2021
    Tilsyn og beskadigelser:

    Slots- og Kulturstyrelsen - SLKS

     

    Pleje, skiltning og 100 m.-zone:
    FREDNINGSNR.:
    STEDNR.:

     Find Fortidsmindet med GPS

    GPS : 
    Breddegrad: 56.648381
    Længdegrad: 10.186638
    UTM-system : 
    E 572894 N 6278840

     Adgang til fortidsmindet

     Adgangsbeskrivelse

    Copyright

    Al tekst, illustrationer og kort er beskyttet af lov om ophavsret.
    Kopiering kun efter forudgående skriftlig tilladelse.