Ved ”Lushage” - det sydøstligste hjørne af Samsø - ligger 5 lave jordskanser fra Englandskrigen 1807-14 og en række store gravhøje fra bronzealderen i et flot kystlandskab.
Det omfattende skansebyggeri som fandt sted langs de danske kyster, har baggrund i englændernes bombardement af København i 1807, hvorunder den danske flåde blev overmandet og derfor ikke kunne forsvare de danske kyster. I 1813 var der således opført 214 skanser og tungt bevæbnede batterier, hvoraf 22 ligger indenfor grænserne af det gamle Århus amt.
Til erstatning for den tabte flåde blev der hurtigt opbygget en flåde af små kanonbåde og joller, som blev udstationeret rundt om i landet. De små robåde var langt mere mobile end datidens store sejlbåde, og kunne i kraft af deres lette manøvrering både sejle på lavt vand og hurtigt overraske fjendtlige skibe.
De lave og krumme jordvolde ved Lushage indgik i den kraftige befæstning, som allerede fra 1801 påbegyndtes af Samsø under ledelse af general Nicolai Tidemann. Langør havn i Stavns Fjord var fra 1809 hjemsted for 4 kanonbåde og 8 kanonjoller, og til beskyttelse heraf opførtes store kanonbefæstede skanseanlæg på det udenfor liggende fastland ved Lilleøre samt på Besser Rev og Kyholm.
Kystskanserne ved Lushage havde til formål at beskytte de lavtliggende kystområder mod fjendtlig landgang, og kunne samtidig fungere som tilflugtssted for soldaterne under fjendtligt bombardement. Det relativt dybe vand ind til Samsøs sydkyst gjorde stedet udsat for fjendtlig landgang. Mellem skanserne afpatruljerede den civile kystmilits området, og takket være denne afværgede man en fjendtlig svensk landgang, efter at Sverige fra 1808 også var gået ind i krigen.
Når man i dag besøger stedet, ses den første skanse umiddelbart til højre for skovvejens udmunding på stranden. Den næste ligger lige øst for parkeringspladsen på stranden, og langs stranden frem til fyret på Lushage ses yderligere 3 skanser.