Roneklint skanse blev opført omkring 1808 i forbindelse med Englandskrigene (1801-14 ), hvor der anlagdes en stor mængde forsvarsskanser langs de danske kyster. Den danske flåde var gået tabt under det engelske bombardement af København 1807 og landet lå derfor åbent for fremmed invation.
På strategiske punkter spredt rundt langs de danske kyster opførtes derfor over få år i alt 214 skanser som denne ved Roneklint. Skansen ved Roneklint tjente sammen med en tilsvarende "makkerskanse" 6 km. mod nord ved Strandegård til forsvar af områdets åbne kyst samt ikke mindst det smalle sejlløb ind til Præstø.
Englandskrigens skanser var hovedsageligt relativt simple, bemandede jordværker, hvorfra kanoner kunne beskyde en angribende flåde og hvorfra den omliggende kyststrækning blev bevogtet og afpatruljeret. Yderligere kunne skansen være supleret med små kanonrobåde, som modsat datidens sejlskibe let og hurtigt kunne navigeres og overrumple fjendtlige skibe. Yderligere blev der flere steder langs mere åbne kyster anlagt små voldanlæg for at forhindre fjendtlig landgang - se for eksempel Lushage skanser på Samsø.
Af det tidligere ret monumentale skanseanlæg ved Roneklint er kun skansebanken og dens ydre jordvolde og grave bevaret til i dag. Skansen som ligger ret ud til den nordvendte kyst består af en firesidet banke med omgivende grave mod de fire verdenshjørner. Udenfor nordvest-hjørnet af banken stod tidligere et fyrtårn, som senere blev indrettet med en lille plancheudstilling om området. Fyret var det sidste aktive fyr af i alt 3 fyr med fast, forskelligfarvet lys som indtil for få år siden ledte sejladsen sikkert ind gennem de smalle sejlløb til Præstø omkring 5 km. længere mod vest. Desværre nedbrændte fyrtårnet i 2018 og en ny bygning er sidenhen blevet opført på stedet.
Da skansen var i brug var der opstillet palisadespærringer med stolper langs ydersiden af banken og kun en vindebro over den vestlige grav gav adgang til skansen. Ret indenfor adgangsåbningen var forsvaret yderligere styrket med en tværvold, hvor man kunne gå i dækning ved eventuelt bagholdsangreb fra landsiden. Skansen offensive forsvar bestod af fire 18 punds kanoner, hvoraf de tre var rettet mod nord dækkende indsejlingen til Præstø.
Den sidste sigtede mod havet udenfor og var således den første som kom i brug ved et angreb fra søsiden. Skansen fungere i samarbejde med Strandegårds-skansen ved roden af halvøen "Feddet" lige overfor Roneklint. Strandegårds-skansen var bestykket med fire 24 punds kanoner og tilsammen dækkede kanonerne på de to skanser et ca. 4 kilometer stort havområde. Strandegårds-skansen vogtede den nordre indsejling til Præstø mellem "Feddet" og det lavvandede område "Sandene" ca. 2 km. i havet udenfor mod øst. Roneklint-skansen beskyttede primært den smalle indsejling til Præstø, men kunne også sammen med Strandegårds-skansen beskyde eventuelle ankerliggere på den beskyttende ankerplads udenfor Feddet.
Livet på skanserne har sikkert været trivielt. Kun ved et fåtal af skanserne kom det til egentlige kamphandlinger. Skanserne ved Roneklint og Strandegård kom således ikke til direkte anvendelse overfor Englænderne og dagligdagen blev kun brudt af jævne øvelsesskydninger fra skanserne. Lokale fiskere klagede i øvrigt over dette, da de mente at skydningen skræmte områdets gode bestand af gedder. De historiske kilder fortæller også, at skanseanlæggene d. 22 juni 1812 succesfuldt bidrog med et kanonbådsangreb på engelske orlogsskibe, som forsøgte at opbringe en konvoj på 120 skibe på vej fra Møn til København.
I Vordingborg kommune kan du ud over Roneklint skanse besøge 3 andre spændende skanseanlæg fra Englandskrigene: Ulshale, Bogø og Brøndehøje skanser.
