Sasserstenen ved Fjenneslev Kirke
Runestenen har siden 1982 været opsat lige vest for kirkens våbenhus. Den blev fundet i 1825 under nedrivning af det tidligere kirkegårdsdige, men har oprindeligt stået et andet sted. Som det er tilfældet med de fleste af de godt 200 kendte danske runesten, findes kun et fåtal af runestenene på deres oprindelige sted. Langt de fleste er siden vikingetiden blevet flyttet og som regel til kirker. Måske en handling som afspejler et forsøg på at kristne de gamle hedenske sten?
Runestenens indskrift er meget atypisk da den læses ovenfra og ned på stenens smalside og over teksten ses et indhugget kors, som tydeligt indikerer at runeteksten er fra brydningstiden mellem hedensk og kristen tro omkring år 1000. Runeteksten tilhører stilmæssigt det "Yngre Futhark-alfabet" med 16 tegn og Sasserstenen dateres følgeligt til ca. år 1030.
Teksten som har givet runestenen sit navn lyder: "Sasser rejste stenen og gjorde broen". Med teksten hyldes således afsenderen "Sasser", som rejste stenen, samt den ædle handling han udførte med at opføre en bro. Det må derfor formodes, at runestenen oprindeligt har stået ved en nærliggende bro / overgangssted, som vi for eksempel også kender det fra Sjelbro-stenen. Det bedste bud på den oprindelige placering er "Sasserbro" over Tuelå kun 3 km vest for Kirke Fjenneslev, som må have taget navn efter runestenen - se kort HER. Her undersøgte Sorø Museum i 1982 en stenlagt vej anlagt på kraftige, kløvede egestammer. Om det er denne vej som regnes for broen eller at vejen ledte frem til en træbygget bro over den dengang mere vandrige å, hvor runestenen sikkert var opstillet er endnu ikke afklaret, men fundet af et smykke fra 1100 tallet matcher perfekt sammenhængen med runestenen og Hvide-slægtens store lokale indflydelse.
Besøg også Fjenneslev Ruin.
Se også fortællingen af Lisbeth Imer fra Nationalmuseet om de danske runesten herunder:
